Beskrivelse
Charmerende ejendom i landlige omgivelser
Under 10 minutter fra Ribe bymidte finder vi denne hyggelige ejendom. Huset er beliggende i naturskønne omgivelser, er opført i 1857 og er fyldt med charme.
Det første man bliver mødt af, når man træder ind i boligen, er et praktisk bryggers med god plads til overtøj og alle dagligdagens gøremål. Fra bryggerset er der adgang til husets lyse køkken, hvor der også er plads til spisebord og stole. Endvidere byder indretningen på to stuer, hvoraf den ene stue leder ud til et godt værelse med skabsplads. Den anden stue fremstår rummelig og særdeles hyggelig. Herfra er der adgang til et fint badeværelse med bruseniche og badekar samt videre adgang til en sauna. Fra stuen kan endnu et godt værelse med god skabsplads tilgås. Til sidst en stor gang, der leder ud til yderligere to gode værelser.
Udenfor gemmer sig en stor og naturskøn have, primært udlagt i græs, med udsigt over flotte landlige omgivelser. Desuden følger en fin carport til ejendommen.
Ejendommen er beliggende i landlige og rolige omgivelser, med kun få minutter fra Ribe by, hvor der er flere forskellige indkøbsmuligheder, skoler samt et hyggeligt bymiljø.
En rigtig charmerende ejendom som vi meget gerne fremviser…