Beskrivelse
FLOT HAVUDSIGT OG FRA 2012!
FLOT HAVUDSIGT OG FRA 2012!I en nyere udstykning nær Skallerup Klit, finder du dette lækre hus opført i 2012. Huset er lavet i de bedste materialer, hvilket du straks fornemmer, når du træder ind i huset. Husets overdækkede indgangsparti giver dig adgang til huset samt husets teknikrum/bryggers. Fra husets entre er der direkte adgang til det store køkken/alrum med loft til kip, som indeholder lækkert og lyst KVIK-køkken med stor kogeø med træbordplade. I forlængelse af køkkenet finder du spiseafdelingen, som gør det muligt at samle den store familie. Stuen indbyder til hygge og afslapning med familien og de store vinduespartier giver et flot lysindfald og et kig ud over den smukke kuperede natur og Vesterhavet. Her er der også mulighed for at sætte sig og læse en bog, mens brændeovnen spreder lidt ekstra hygge på de kolde aftener. Huset opvarmes i øvrigt af et stort jordvarmeanlæg, og der er gulvvarme i hele huset. Dette gør det muligt at varme huset op til fornuftige penge. Udover det store alrum har huset ligeledes 4 store værelser med skabe. Desuden er der et stort aktivitetsrum! Herfra er der adgang til husets hems. Endvidere to badeværelser i samme stil og med sandfarvede klinker, som i resten af huset. Det ene badeværelse er med spabad og sauna. Udenfor er der rig mulighed for at boltre sig på den store grund, hvor børn og voksne kan mødes i en fodboldkamp eller blot nyde solen på de store terrasser. Til huset er der et stort skur, hvor cykler, havemøbler mm. kan opbevares. Alt i alt et hus med store rum og højt til loftet – huset henvender sig til den pladskrævende familie eller til dem, som ønsker et sommerhus med et stort udlejningspotentiale.


