Beskrivelse
NEDLAGT LANDBRUG PÅ 4.106 KVM MIDT I LANDIDYL MED MODERNE OG LYS BOLIG
Velkommen til Nørre Ramsingvej 17, hvor skøn natur møder jer lige udenfor hoveddøren. Denne ejendom byder på et imponerende og ugeneret udemiljø samt masser af plads til børnefamilien. Med en historie, der går tilbage til 1900, oser ejendommen af charme og byder på en fortryllende gårdhave, samt en have, der er absolut et nærmere kig værd. Her kan I udfolde jer i den park lignende haven, omgivet af træer, som giver haven et væld af hyggelige rum. Start dagen med en kop morgenkaffe på terrassen og fang de tidlige solstråler. Velkommen til 204 kvadratmeter boligareal, der byder på rummelige og indbydende opholdsområder. Køkken-alrum og spisestue står i åben forbindelse med hinanden, og spisestuen fører jer ind i en rummelig stue, med tilstødende lille ekstra værelse. Dette skaber et fantastisk rum, hvor der er sørget for indbydende leverum med plads til samvær. Det skræddersyede køkken fra 2019 pryder sig over et stort område og viser tydeligt, at der her, som i alle andre rum, er lagt kræfter i at vedligeholde hjemmet. Stueplanet rummer også to badeværelser og en indbydende entré. Førstesalen byder på en repos og fire rummelige værelser samt et ekstra disponibelt rum, der er klar til at blive omdannet til et toilet med vand og kloak. Derudover er der et rummeligt bryggers med vaskefaciliteter samt flere store disponible rum med en række anvendelsesmuligheder, herunder en gildesal, et fyrrum og et hyggeligt orangeri. Denne ejendom er også energivenlig med et 5,6 kW solcelleanlæg til strømproduktion og vakuumrør til opvarmning af varmt vand. Varmeforsyningen kommer fra et stokerfyr, der sammen med vakuumrørene sikrer en økonomisk og miljøvenlig opvarmning. Nørre Ramsingvej 17 er det ideelle hjem for familier, der søger naturen, åbne vidder og et rigt dyreliv. Her kan I nyde en udsigt, der strækker sig så langt øjet rækker, med marker og en uendelig horisont som jeres nærmeste naboer. Samtidig er der vuggestue og børnehave inden for gåafstand, samt landsbystemning i Ramsing lige rundt om hjørnet. Balling, der ligger knap tre kilometer væk, byder på skole fra 0.-9. klasse, idrætsforeninger og indkøbsmuligheder, hvilket gør hverdagen nem og praktisk. Skives byliv kan nås på blot et kvarter i bil, mens Holstebro og det hyggelige Nykøbing Mors ligger en halv time væk. Denne ejendom er en sjælden perle, hvor natur, komfort og praktiske bekvemmeligheder går op i en højere enhed. Tag det første skridt mod jeres drømmehjem på Nørre Ramsingvej 17!…