Beskrivelse
Fin etplansvilla i Gjern med fantastisk udsigt
I Gjern ligger denne fine etplansvilla på en rolig vej i et dejligt kvarter. Boligen giver plads til familien med vokseværk, mens prikken over iet må være den pragtfulde udsigt fra terrassen og stuen over åbne, bølgende marker. Hjemmets 136 kvm er velholdt, og den gode indretning skaber rum til samvær på tværs af aktiviteter. I bosætter jer i et fredeligt område tæt på naturen og med under to kilometer til skole, indkøb og idrætshal. Der er heller ikke langt til lokale butikker og Landal Feriecenter.Jeres kommende hjem er en gul murstensvilla fra 1972, der er placeret på en 880 kvm, let skrånende grund, som er smart anvendt til at skabe en nem have i forskellige niveauer. Til huset hører en garage, en carport, et værksted samt et skur og et disponibelt rum. Centrum i hjemmet er det rummelige køkken-alrum, hvorfra der er forbindelse til resten af huset. Køkkenet er moderniseret i 2021, så det fremstår nydeligt med mørk bordplade, lyse elementer og alle nødvendige hvidevarer. Der er sågar en smart spiseplads ved halvmuren, hvor børnene kan lave lektier, mens I tilbereder aftensmaden. I kan også stille et større spisebord i alrummet. Fra køkken-alrummet har I adgang til hjemmets tre værelser, badeværelset med en bruseniche i glasbyggesten og bryggerset. Det er også her, I finder døren til udestuen og den rummelige dagligstue. Sidstnævnte er et sandt aktiv med loft til kip, varmepumpe fra 2021 og en enestående udsigt gennem den store vindueskarnap. Her kan I nyde udsigten og tilgå den let hævede terrasse med glasafskærmning fra 2020, som ikke begrænser udsynet.I sommermånederne tilbringes dagene i den velanlagte, enkle have med græsplæne, bede og terrasser. I kan også forlænge en dejlig aften i den hyggelige udestue….