Beskrivelse
Lys etplansvilla fra 2005 med skøn udsigt til fjorden
Det er ikke ofte, der bliver sat boliger til salg i dette område af Lemvig, og hvis I er de heldige, der overtager nøglerne til Nørrebjerg 61, vil I sandsynligvis heller ikke lige slippe dem igen. Her får I en lys og rummelig etplansvilla fra 2005, men det er udsigten, der gør udslaget. Glæd jer til det smukkeste vue over fjorden og Lemvigs bymidte. Og som om det ikke var mere end nok, har I endda en rigtig fin markudsigt til den anden side.
Det er med andre ord én af byens bedste adresser, vi nu kan tilbyde jer. Det lukkede vænge er stille og fredeligt, og samtidig har I kun 600 meter til bymidten. For skolebørnene er der sti fra Nørrebjerg til Lemtorpskolen, og de skal dermed ikke krydse nogen veje for at nå sikkert frem til klasselokalet.
Adressen bliver bestemt ikke dårligere af den høje placering i terrænet. Grunden er planet i flere niveauer, og huset ligger bagerst på matriklen, hvor udsigten er bedst. Forhaven er nydelig og bidrager til boligens pæne præsentation, mens baghaven er behageligt jævn, så der også er plads til at øve lidt tricks med en fodbold. Der er terrasser med hver sin betagende udsigt på hver side af huset, så det er bare at vælge den bedste alt efter sol og vind.
Villaen rummer 170 m², og under det praktiske valmtag er der også blevet plads til en stor garage med tilhørende værksted. Fra garagen er der direkte adgang til boligens bryggers, som er placeret ved den indbydende entré. Samtidig er villaen perfekt indrettet til børnefamilien med i alt fire værelser og to badeværelser, hvoraf det ene er inkluderet i en rummelig forældreafdeling.
Køkkenet er stort og fremstår pænt med hvide elementer, og der er mulighed for at åbne mere op til spisestuen ved siden af, hvis I ønsker et moderne køkken-alrum. Spisestuen forbindes til opholdsstuen af franske døre, og her har I muligvis boligens bedste rum. Stuen nyder nemlig et gavmildt lysindfald og har dertil en imponerende panoramaudsigt over byen og vandet.
Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn.
Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.
I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.
Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte klimatorium.
Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.
Kort sagt – En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø.
Meget få boliger i byen ligger lige så godt som denne. Ring til os på tlf. 96 63 40 00 for en fremvisning….