Beskrivelse
3 gode værelser og 2 toiletter
Åbent hus med tilmeldingskrav 28/7 – klik på billede –
Vi kan nu tilbyde dette indflytningsklare rækkehus med særdeles god beliggenhed i Vallensbæk Nord med vestvendt nem overskuelig have. Ejendommen ligger helt i bunden af Nørrebred og derfor er der også minimal trafik.
Unic husene er kendt for deres super gode indretning uden spildplads. Lige velegnet til den unge nystartede familie som til seniorerne der vil bo nemt og bekvemt uden belastende havearbejde. Carporten er placeret lige ved hoveddøren så den skiller husene ad, på den måde har man ikke vægge op til naboer og dermed er dette ikke rækkehuse men en kædevilla.
Huset har bla. udskiftet vinduer i 2004 samt fået nye tagplader i 2016. Der er lagt helt nye flotte gulve i hele huset og så har huset 2 toiletter.
Indeholder; entre, fordelingsgang og 3 gode rummelige værelser. Lækkert badeværelse med brus og unidræn, her er plads til vaskesøjle. Der er et godt pulterrum i forlængelse af badeværelset hvor fjernvarmenheden er placeret, her er det også muligt at ombygge så vaskesøjlen „gemmes‟ væk. Desuden gæstetoilet.
God og meget lys vinkelstue med plads til både spiseplads samt sofaafdeling, her er udgang til flisebelagt terrasse og den skønne velplejede have lukkede have. Nydeligt køkken med lille spiseplads
Velkommen til Nørrebred 198
Området: Nørrebred er beliggende i det meget attraktive Vallensbæk nord. Her ligger bl.a. den gode Pilehaveskole i nærheden, ligesom der er flere gode institutioner i behagelig nærhed. Uanset, hvor man arbejder er infrastrukturen og adgangen til motorvejsnettet nem. Man har stort supermarked meget tæt på, hvilket gør hverdagen for en travl børnefamilie praktisk. Motionsløbeturen eller gå-turen foretages på de skønne rekreative områder ved Tueholm Søen, Bjerget og Vallensbæk mose. Er man til sejlsport eller blot en vandretur ved havnemolen kommer man til Vallensbæk havn på en ca. 15 minutters cykeltur. Skal man med S-tog til København ligger stationen ca. 2 km. fra huset. Kort sagt har man i Vallensbæk nord alt, hvad en travl børnefamilie kan ønske sig af faciliteter….