Beskrivelse
INDBYDENDE ETPLANSVILLA I GOD STAND MED SKØN HAVE
Vender I blikket mod de omkringliggende omgivelser, flytter I til et fredeligt villakvarter i Vallensbæk tæt på hverdagens fornødenheder; her er nemlig alt fra Pilehaveskolen til gode indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter. Derudover befinder I jer en smuttur fra naturskønne omgivelser tæt på grønne åndehuller samt Vallensbæk Mose og Sø, hvor I får de bedste forudsætninger for at lade de mentale batterier op.Vi har i dag fået fornøjelsen af at præsentere jer for denne charmerende etplansvilla, der viser sig i god stand. Villaen er særdeles børnevenlig, hvilket den fordelagtige planløsning ligeledes understreger. Vi er klar til at tage imod jer, er I klar til at flytte ind?Villaen fordeler sig som sagt over et plan, og ejendommen har to indgange, hvoraf den ene dør åbner ind til den rummelige entré, der naturligt glider over i en fordelingsgang, mens den anden dør åbner ind til det funktionelle bryggers med vaske- og tørrefaciliteter. Derudover ligger der tre værelser på række, hvoraf det store værelse viser sig med rig skabsplads Overfor værelserne ligger et separat gæstetoilet, stort badeværelse med separat bruseniche samt endnu et værelse.De resterende kvadratmeter udspiller sig på et strømlinet køkken, der er opført i hvide elementer med integreret hårde hvidevarer, som på fineste vis afrundes af en sort bordplade. I åben forbindelse af køkkenet tilgås spisestuen, og videre herfra venter hjemmets hjerte, nemlig stuen. Den kæmpemæssige stue er indbegrebet af samvær og hygge i familiens tegn, hvor der tilmed er direkte adgang terrassemiljøet.Udvendigt bliver I de nye ejere af en 789 kvadratmeter store matrikel med en god have og skønne terrassemiljøer, der både vender mod øst og vest. I forbindelse med den østvendte terrasse ligger et cykelskur, og desuden får I glæde af såvel carport som bagvedliggende redskabsskur med plads til diverse havemaskiner. Dette hjem byder på rigtig gode kvadratmeter, hvorfor det er et oplagt hjem til børnefamilien eller parret, der har brug for ekstra plads….