Beskrivelse
Beliggende i et attraktivt kvarter, for enden af en lukket vej, grænsende op til den skønne Nørreskov, finder I på Nørrediget 62 en fantastisk, gedigen villa, der indbyder til familieliv i gode rammer.Kvarteret er roligt, børnevenligt, hvor I med naturen nærmest lige uden for hoveddøren får gode betingelser for et aktivt udeliv. Og med bare 5 minutter til Bilka, er indkøbsmulighederne heller ikke langt væk mens I på bare 10 minutter når Vejle midtby, der med alle sine tilbud har noget for enhver smag, hvad enten det er gode caféer, spisesteder eller kulturelle tilbud. Ejendommen, der er opført i 1980, er en flot, velholdt fuldmuret arkitekttegnet bolig, der med 148 kvm står klar til at danne rammerne omkring jeres nye boligkapitel. Derudover får I en 107 kvm stor kælder, der indeholder fyrrum, værksted, integreret garage samt et dejligt, stort multirum med brændeovn og bar. I stueplan finder I boligens leverum, der med et velindrettet køkken med kogeø indbyder til kulinariske eventyr mens spisestuen og pejsestuen er stedet, hvor de skønne samtaler kan fortsætte til langt ud på aftenen. I pejsestuen kan I nyde godt af herlige lysindfald såvel som pejsens knitrende bål. I direkte tilgang fra køkkenet har I bryggerset såvel som en separat forældreafdeling med et rummeligt soveværelse med adgang til eget badeværelse med badekar og brus, der står i ren retrostil. I modsatte ende af huset har I endnu et badeværelse – her med bruseniche såvel som to yderligere værelser.Den 943 kvm store grund giver jer masser af plads til udeliv og fysisk udfoldelse ligesom I her har en krog i haven, hvor solen kan nydes på træterrassen, når I ikke sidder på den sydøstvendte terrasse, hvor markisen kan sørge for skygge på de solrige sommerdage….