Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus med udsigt ned over egen grund
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/8 – klik på billede –
Velindrettet sommerhus på 50 m2 beboelse + 9 m2 anneks og en smuk let skrånende have ned mod syd.
Grunden:
Stor regulær grund på 1.650 m2 udlagt med træer, spredte buske og græsplæne.
Fra terrassen er der 30 meter gennem haven til sydskel. Dette sammen med at grunden er let skrånende giver et helt fantastisk view fra husets træterrasse.
Sommerhuset:
Klassisk sommerhus opført på støbt sokkel med røde træfacader, hvide vinduer og sort tagpaptag. Alt er særdeles velholdt og huset er lige til at flytte ind i og bruge. Huset opvarmes af varmepumpe i stuen.
Huset er let tilbagetrukket fra vejen med lille forhave og carport med udhus ved vejen.
Indretning:
Veludnyttede 50 m2 fordelt på hyggelig vinkelstue opdelt i spise- og hyggeafsnit. Fra stuen er der udgang til hævet og delvis overdækket træterrasse hvorfra den skønneste udsigt ned over egen have som udfolder sig mod syd og solen.
Åbent fra stuen til velindrettet køkken med god bord- og skabsplads. Soveværelse på ca. 7 m2 med skabe.
Lille mellemgang med skabsplads og videre adgang til badeværelse med flisegulv, brusekabine og vaskemaskine.
For enden af mellemgangen ligger lille soverum.
Foruden 50 m2 sommerhus er der i haven et 9 m2 stort anneks(registreret som udhus). Perfekt til overnattende gæster eller større børn.
Desuden et værksted, to udhuse og praktisk opmagasineringplads under den hævede træterrasse.
Sommerhuset som et af de få i Odsherred, tilsluttet offentlig kloak….