Beskrivelse
Etplans familievilla lige ved skoven og i børnevenligt kvarter i Aabenraa
Beliggende på en lukket, stille villalomme lige ved skoven finder I denne rødstensvilla fra 1986.
Beliggenheden op til skoven giver gode muligheder for gå-, løbe eller cykelture i området, mens man via stisystem nemt kommer til skoler, børnehave, fritidsfaciliteter samt indkøb ved Rema1000. Der er ligeledes kort afstand til det berømte Nymanns bageri, biblioteket, offentlig transport, Sygehus Sønderjylland samt motorvej E45.
Udvendigt fremstår huset med træ/alu vinduer fra hhv. 2018 og 2020 samt betontagsten.
Ejendommen byder på 160 veludnyttede kvadratmeter der er oplagt til det unge par samt børnefamilien, idet indretningen byder på særskilt forældre- og børneafdeling.
I bliver budt velkommen i et praktisk bryggers med god skabsplads. Herfra er der adgang til et funktionelt køkken i lyse elementer med
god spiseplads og udgang til syd/vestvendt terrasse. Ydermere stor stue med god plads og et godt lysindfald. I forbindelse med stuen finder i et værelse der tidligere var en del af opholdsstuen.
Derudover får i adgang til entré med adgang til værelse samt badeværelse. Fra badeværelset er der videre adgang til soveværelset som også tilgås fra køkkenet. I modsat ende af huset finder I to identiske værelser samt et badeværelse.
Beliggenheden i de naturskønne omgivelser gør at der flere steder i huset er kig til skoven mens den aktive grundejerforening byder på gode fællesområder – bl.a. med legeplads nær huset.
Tilhørende huset finder I en carport på 25 kvm. med redskabsrum.
Søger i trygge omgivelser og de bedste rammer for jer og jeres børn får i her den perfekte mulighed….