Beskrivelse
Hyggeligt og charmerende sommerhus med et skønt terrassemiljø
Flot fritidshus opført i 2004 i 2 plan beliggende i det skønne ferieområde, Lønne, i kort afstand til Blåbjerg Plantage, Vesterhavet samt det store, populære badeland SeaWest. Her er ligeledes blot ca. 3 km ind til Nr. Nebel, hvor der er gode indkøbsmuligheder. Sommerhuset er beliggende på en dejlig, lukket grund med masser af plads til at bolte sig på. Her er en god grusbelagt indkørsel samt en stor afskærmet terrasse mod sydvest. Ydermere er der i 2022 opført et skønt overdækket terrassemiljø med tilhørende rummeligt udhus. Stråtagets rygning er ligeledes skiftet i 2022.
Huset er tilmeldt udlejning igennem Esmark og i 2023 booket for kr. 59.000 til ejer ekskl. forbrug.
Huset fremtræder i en pæn og nydelig stand og er lige til at overtage. Der er indgang til huset via rummelig, klinkebelagt entré med garderobeplads. Pænt, lyst køkken med opvaskemaskine og spiseplads. Her er ligeledes opsat varmepumpe fra 2021 samt brændeovn og udgang til de ugenerte terrasser. I stueplan findes desuden et dejligt spabadeværelse med bruseniche, sauna samt vaskesøjle. Her er ydermere to store værelser med faste skabe – ét med dobbeltseng og ét med to enkeltsenge.
1. salen er indrettet med en hyggelig og pænt møbleret tv-stue med lofter til kip, hvorfra man kan nyde udsigten over den lukkede og ugenerte grund. Her er yderligere to værelser – begge med to sovepladser hver. Desuden et ekstra badeværelse med toilet.
Et superflot og særdeles velholdt fritidshus med plads til hele familien….