Beskrivelse
Dette dejlige hus ligger i et stille område på en lukket vej centralt i Islev. Herfra er der ikke langt til hverken Islev Torv med indkøb, daginstitution eller skole, ligesom bus, tog, den kommende letbane og de store indfaldsveje ligger tæt på. Fra entreen er der adgang til bryggers med plads vaskemaskine og tørretumbler og der er mulighed for at etablerer ekstra wc. Videre fra entreen er der stor åben stue, hvor der kommer masser af lys ind fra de store sydvendte vinduer. Fra stuen er der direkte adgang til terrassen og den skønne have. Køkkenet er lyst og yderst velholdt. Ydermere er køkkenet også udvidet, så det er også muligt med en spiseplads. 1. sal er indrettet med tre hyggelige og gode reelle soveværelser Derudover er her et rummeligt og vedligeholdt badeværelse.Til boligen hører der en garage til….
Beskrivelse
Genialt indrettet rækkehus med sydvendt have – på børnevenlig stikvej i Islev
Villalejlighed, rækkehus eller villa? Beslutningen kan være svær, men på Nørrevangen 18C er der stærke argumenter for at gå med rækkehuset. Toplansboligen er et studie i optimal brug af pladsen. Resultatet er spisekøkken og stor stue i grundplan, mens førstesalen byder ind med tre regulære værelser. Udenfor kan sommerlivet nydes på stenterrasser til begge sider og i en lille sydvendt have – perfekt til afslapning og leg i det grønne. Værd at tage med i regnestykket er adressens kvaliteter, og igen er der mange point til Nørrevangen 18C. Rækkehuset har en stille og børnevenlig beliggenhed i Islev.Rækkehuset er på afstand af såvel mindre som større trafikale årer. Adgang til hoveddøren sker via en gangsti, der er forbeholdt beboerne i kæden. Til den anden side vender haven ud mod en U-formet stikvej, hvor det også kun er beboerne, der færdes. Stikvejen og kæden af rækkestue grænser op til en større matrikel, der huser Islev Skole med tilhørende boldbane. Nemmere skolevej til børnene er svær at finde! Nabolaget er desuden dækket godt op af daginstitutioner, indkøb og fritidstilbud. Nærliggende Harrestrup Å åbner for grønne stier til nær og fjern, herunder Utterslev Mose til den lange løbetur.Det tørre tal siger, at rækkehuset rummer 106 kvadratmeter, men i praksis føles boligen større – takket være den eminente fordeling. Køkkenet er gearet til familiens store appetit og kan snildt indrettes med spisebord til hverdagens måltider. En bueformet åbning skaber tæt kontakt mellem køkkenet og stuen, der er et lyst og lækkert opholdsrum. Køkken og stue suppleres af et praktisk bryggers med egen indgang. På første sal har de tre værelser selskab af et stort badeværelse.Ved mødet mellem køkken og stue er der udgang til terrassen mod syd og den lige så solbeskinnede have. Størrelsen er til at overskue, så udelivet er nærmest renset for grønne pligter på Nørrevangen 18C. Haven er lukket og et fint sted at lege for de mindste, mens de større børn kan tage lågen ud til den U-formede stikvej med tryg asfalt til at cykle, hinke og skate.Til rækkehuset hører egen parkeringsplads og garage, der også kan anvendes til opbevaring af diverse habengut. Der er med andre ord stærke argumenter for gå med rækkehuset og se nærmere på Nørrevangen 18C….