Beskrivelse
Lækker landejendom med egen sø, tæt på Nissum Fjord
Nu har du muligheden for at købe denne flotte og velbeliggende landejendom, blot 3 km. fra Ulfborg. På Nørrevej 21 i Nørre Staby, tæt på Nissum Fjord, finder du nemlig denne flotte og velrenoveret ejendom med 2,6 ha jord, som byder på masser af muligheder, om du er familien der har brug for ro og plads, den erhvervsdrivende som ønsker at drive forretning, iværksætter med drømme om fx håndværk, mindre produktion o.l., eller du blot er den som gerne vil på landet, men med kort afstand til byen, så er denne ejendom et rigtig godt bud på din kommende bolig. Ejendommen har en flot velanlagt have med egen sø, hvor der er tænkt nøje over detaljerne, beplantningen, og indretning af de udendørsarealer. Du møder ejendommen igennem en lille asfalteret allé, hvor du har stuehuset på den ene side og udsigt til søen og de åbne marker på modsatte side, hvorfra du kan køre direkte ind i en dobbelt garage med el port, eller parkerer bilen i gårdspladsen, som delvis er flisebelagt. Indgangen til stuehuset sker igennem en hyggelig gårdhave, som er flot anlagt i bondegårdssten med blomster og rosenbede, eller du kan gå tørskoet ind i huset fra garagen igennem husets gildesal direkte til bryggerset. Ejendommen er i 3 længer, som løbende er blevet totalrenoveret i årerne siden 1999/2000, og fremstår i dag flot og velindbydende med delvis ny murvæk, hvide plastik vinduer fra 1999/2000 og sort glaseret tegltag med nedløbsrør i zink fra 2010, hvilket sikre minimum udvendigt vedligehold. Til ejendommen hører knap 2,7 ha. jord, som er placeret rundt om ejendommen, der er derfor mulighed for at have enten heste, får eller kvæg til at græsse på de omkring liggende arealer. Derudover er der stor maskinhus i god stand på 287 kvm., samt flot sø på 3000 m3 anlagt i 2011, som kan bruges til mange former for vandsjov, om du er til paddelbord, kajak eller blot vil have en dukkert. Ejendommen er virkelig en oplevelse værd. Her er omgivelserne til at skabe sit eget idylliske landsted – et sted hvor mulighederne er mange, og hvor kun fantasien sætter grænser.Kunne du tænke dig selv at opleve ejendommen og dens naturskønne beliggenhed, så ring allerede i dag, og bestil en rundvisning hos BoligOne Mogens Kragh I/S….