Beskrivelse
Omfangsrig ejendom med mange kvaliteter og muligheder
Skagensgule bygninger suppleret af røde tage og hvide vinduer omkranser den klassiske gårdsplads med et træ i midten. Stemningen er således sat allerede ved ankomst på den store grund, der sammen med mængden af bygninger præsenterer et væld af muligheder. Hovedhuset indeholder hele seks værelser, et køkken-alrum og en stue, og hertil kommer endda over 100 kvadratmeter uudnyttet loftsetage til alskens formål. I udbygningerne kan hestehold eller andre pladskrævende hobbyer tage form, og endelig er det naturen her nord for Varnæs, som er den helt store force med den tilstødende skov.Mulighederne er et resultat af kapacitetenEjendommen byder på store antal kvadratmeter, hvor hovedhuset står for 180 beboelige kvadratmeter og så de ekstra muligheder på tagetagen. Dertil kommer de tre betragtelige udbygninger, hvoraf det ene er et stort maskinhus, der omvendt også kan udnyttes til en ridehal. Ejendommen besidder nemlig også tre hestebokse, ligesom der er plads til at have heste i løsdrift eller selvsagt andre dyr. Den ene udbygning kan blive til rytterstue, gildesal, hobbyaktiviteter eller noget helt fjerde med cirka 100 kvadratmeter til rådighed, og så er der et værksted på omtrent 160 kvadratmeter. I værkstedet er der lift til bil, og pladsen skaber selvfølgelig også rum til opbevaring eller lagerkapacitet, hvis man overvejer erhverv. Endelig er der en dobbelt carport, og så er det omfangsrige solcelleanlæg, som forsyner jordvarmen, værd at bemærke.Lyset, indretningen og en god stemningInden døre sætter de mange sprossevinduer også deres præg på rammerne med et gennemgående flot lysindfald og kig til alt det grønne. I stuen er trægulvet slebet i 2022, og der er franske døre til et rummeligt værelse, som omvendt kan udnyttes til en stue mere. Videre matcher køkken-alrummet den landlige stil med hvide fyldningselementer og en charmerende kogezone. Udsigten er tiltalende, og der er dobbeltdøre til udearealet.De resterende fire værelser ligger samlet to og to, og i det ene afsnit har ét af værelserne et toilet en suite, så her kan der eventuelt etableres en forældreafdeling, hvor det andet værelse kan blive et walk-in-closet. Modsat findes badeværelset med brusebadekar mellem de to øvrige værelser, og badeværelset er renoveret i 2015. Endelig afrundes boligen af et bryggers, og hertil står mulighederne i kø i det anseelige loftsrum.Ude er der egen sø ved gårdspladsen, hvor rørhøns yngler hvert år, og i det hele taget har man en tydelig fornemmelse af, at naturen er tæt på. I drivhuset kan sæsonen forlænges, idet man kan møblere det og tage plads fra forår til efterår til synet af årstidernes gang. Selve havedelen er i øvrigt nem med robotplæneklipper.Skoven, kysten og alt det praktiskeEjendommen ligger lige op til skoven, og via stier under bøgetræernes kroner kommer man videre til Varnæs Vig og Aabenraa Fjord. Stranden byder på klart og rent vand med gode forhold for sommeren og til vinterbaderen. I det hele taget er nærmiljøet rigt på natur med både vandre- og ridestier.Samtidig er der knap to kilometer til Varnæs, hvor man finder skole og idrætsfaciliteter, mens der er cirka det dobbelte til Bovrup, som ligger inde med indkøbsmuligheder og daginstitution. Søger man større bymiljø, har man blot i omegnen af 20 minutters bilkørsel til Aabenraa eller Sønderborg.Liebhaver…