Beskrivelse
Fredeligt beliggende og skøn landejendom med mange muligheder
Skønt beliggende firlænget ejendom på 14.001 m2 og ud til blind fælles privatvej. Der er 10 minutters kørsel til Fuglebjerg, hvor der er gode handelsmuligheder, skole, sportshal m.m. Til Slagelse er der ca. 15 minutters kørsel og til Sorø ca. 20 minutter, begge steder, hvor man let kan komme på motorvej. Til Næstved Storcenter er der ca. 25 minutters kørsel.Ejendommen er omkranset med et levende hegn på to sider. I 2022 blev der etableret en nyplantning bestående af fyrretræer og blomstrende buske som omkranser det resterende areal, hvor det er muligt at etablere 2 folde. Nyplantningen er indhegnet med dyrehegn og vedligeholdes af Hedeselskabet i 2023 og 2024. I hjørnet af den store lukkede have, som vender mod syd, står et meget gammelt lindetræ, som på et tidspunkt af sommeren blomstrer og tiltrækker masser af insekter. Man kan jævnligt nyde fasaner, harer og rådyr på græsplænen både fra stuehusets vinduer og fra orangeri/udestuen. På den lukkede gårdsplads er der blomsterbede kantet med pigsten. Mellem det levende hegn og rundbuehallen er der mange gode frugttræer. Og øst for bygningerne der er en urtehave, hvor man kan dyrke grønsager efter behov. Her er både ribs, solbær og brombærbuske.Bygninger består af:Stuehus på samlet areal 120 m2 + udnyttet 1. sal på 80 m2. Samlet boligareal 200 m2. Opført i 1917 i mursten og tag af betontagsten. Alle døre og vinduer – undtagen 4 vinduer mod nord – er af mahognitræ. Boligen indeholder: Entre. Badeværelse med gulvvarme, brusebad og et 3 år gammelt vasketoilet. Stor lys stue med udgang til terrasse, soveværelse med indbyggede skabe, lyst køkken med spiseplads, viktualierum, bryggers og bagindgang med plads til dybfryser og trappe til 1. sal. 1. salen er indrettet med repos, pulterkammer, stor stue/kontor samt stort værelse, som er forberedt til opdeling i 2 rum.I gavlen på stuehuset og med adgang fra køkkenet er der i 2010 tilbygget et orangeri, som benyttes som udestue. Stuehusets opvarmning er elvarme suppleret med pilleovn og brændeovn. Der er lovpligtig kloakering i form af et Water System bioclean SO minirenseanlæg til 5 personer. Anlægget er etableret i 2017. Ejendommen er tilsluttet Haldager Vandværk.Driftsbygning på 214 m2. Opført i 1922 i mursten med tag af fibercement. Benyttes som lager og tidligere hestestald. Der er 3 hestebokse af ældre dato. Elementer til en 4. lille boks findes på ejendommen. 2 af boksene har vinduer til at lukke op, så hestene kan stå med hovederne ude. Hestestalden kræver nogle ændringer for at opfylde de nugældende lovkrav. Derudover er der en vaskeplads og opvarmet sadelrum. Yderligere to rum kan anvendes som foderrum m.m.Driftsbygning på 96 m2. Opført i 1877 i bindingsværk med tag fibercement. Benyttes som garage og værksted. Rundbuehal på 528 m2. Opført i 1998 med stålbuer. Vægge og tag er beklædt med metalplader og der er forholdsvis nye lysplader i hallen. I 2023 har hallen fået nye sternbrædder i stål. Hallen har jordgulv og har mange anvendelsesmuligheder….