Beskrivelse
Hyggeligt rækkehus i det populære Kalenderkvarter
I det attraktive Kalenderkvarter i Aarhus står dette rækkehus nu klar til at tage imod sine næste ejere. Boligen fordeler sig over ét plan og byder på en veldisponeret planløsning i form af to værelser, et køkken, en stue, et badeværelse og et bryggers. Til huset hører en carport, et skur og en skøn, lukket have. I bosætter jer på en rolig, lukket vej, og herfra er I hverken langt fra hverdagens fornødenheder eller grønne omgivelser. Marienlystparken er inden for kort rækkevidde, og indkøbene klares let til fods eller på cykel via et stisystem. Der er sikker vej til skole og pasningstilbud, og skal turen gå til Aarhus centrum, bringer cyklen jer derind i løbet af 20 minutter. Endelig er der nem adgang til motorvejsnettet, så det bliver let, at komme videre ud i landet. Køkkenet fremstår pænt og velholdt med hvide, enkle skabselementer, og herfra er der videre forbindelse til den store stue, hvor dagslyset flugter på tværs af rummet. Takket være stuens størrelse er der rigelig plads til at indrette spisebordet, sofagruppen samt en hyggekrog eller et hjørne til hjemmearbejdspladsen. Derudover indeholder boligen to regulære værelser samt et godt badeværelse, der udspringer af entréen. Bryggerset har egen indgang og direkte adgang til køkkenet. Haven er lukket og strækker sig mod syd og vest, så her kan I nyde solens stråler det meste af dagen. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….