Beskrivelse
ETPLANSVILLA PÅ STOR MATRIKEL UD MOD ÅBNE MARKER
I skal sætte kurs mod den lille by, Hjordkær, i jagten på jeres nye hjem. Her har vi nemlig fornøjelsen af at udbyde en dejlig etplansvilla, der ligger på en stor matrikel i første parket til de åbne marker, så I kommer tæt på den skønne natur, mens I samtidig kommer til at bo med gåafstand til alt det, der får hverdagen til at gå op. Der er ikke langt fra hoveddøren til Kirkegade, som løber gennem byen og danner centrum for blandt andet skole, hal, brugs, pasningstilbud og forsamlingshus. Derudover bor I kun en ti minutters køretur fra bylivet i Aabenraa, så I kommer ikke til at mangle noget. Når I ankommer til adressen, bydes I velkommen af en klassisk 70’er-villa, nærmere bestemt en gulstensvilla fra 1976 som er blevet tilbygget i 1985. Huset har selskab af en skøn udestue som er opført i 2007. Der er ligeledes opsat solceller på taget. I kan desuden glæde jer over den gode plads, for villaen er opført på en 1.752 kvadratmeter stor grund, så I kommer til at bo med luft omkring jer og højt til himlen. Her kan I nyde sommervejret på fliseterrassen under markisen, og rundt om i haven kan I indrette jer med alt fra små solkroge til højbede, drivhus og meget andet. Plads er der nok af. Dertil kommer også en stor garage, der kan give plads til bilen eller hobbylivet. Indendøre byder boligen på 150 kvadratmeter i ét plan, og her er tale om en skøn base for eksempelvis børnefamilien, for I får hele fire gode værelser. Takket være en fin planløsning ligger værelserne samlet i en separat afdeling, hvor I også finder et badeværelse med brus. Derudover råder boligen over et praktisk bryggers og de naturlige opholdsrum. I får et stilrent køkken, der ligger ud i ét med alrummet, og herfra åbnes der videre op til stuen, som fuldendes af brede, sydvendte vinduer. Også udestuen vender mod syd, så den er fuld af dagslys, og den er indrettet med store glaspartier samt loft til kip. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.; …