Beskrivelse
Eksklusiv ejendom i Ørbæk
Velkommen til Nyborgvej 27B i Ørbæk og til en elegant bolig på 258 kvm i ét velkomponeret plan. Planløsningen fordeler sig over åbne opholdsrum og et væld af værelser, hvor en tidløs indretning og materialer fra øverste hylde går igen. Forvent også fine ting af grunden, der med sin omfattende størrelse både byder på en allé, gårdsplads, terrassemiljø og grønne arealer. Sidste år blev der etableret jordvarmeanlæg.Hjemmets symmetriske opbygning centrerer sig omkring køkken-alrummet, hvor lysindfaldene spejler sig i det blanke gulv. Køkkenets grebsfrie skabselementer er indrettet med køkkenø og masser af skabsplads, og på toppen har man en slank, mørk bordplade. Integrerede spots i loftet sørger for de rette arbejdsforhold, og lige i nærheden arrangeres spisebordet, som agerer bindeled mellem alrum og stue. Via franske døre ankommer man i stuen, hvor sildebensgulvet hurtigt løber med opmærksomheden.Som man går rundt i hjemmet, fornemmer man ikke kun en høj grad af gennemført æstetik, men også en komfort i topklasse. De fire værelser er samlet i samme fløj af huset. Alle værelserne har fortrinlige størrelser og kommer med faste skabe fra start. Placeret sammesteds er de to badeværelser, der begge er med brus, mens det ene adskiller sig ved at have spabad. Hertil kommer funktionelt bryggers samt et stort alrum/kontor, som er sidste punktum om de indvendige faciliteter.Fra både køkken-alrummet og stuen er der havedøre ud til terrassen, som orienterer sig stik mod vest, og solen er således gavmild langt hen ad dagen og aftenen. Læmurene sørger for afskærmning samtidig med, at udsigten over de åbne marker stadig får frit spil. Rundt om terrassemiljøet er der anlagt en plan græsplæne, som omkranses af hæk og hegn. En pavillon pryder med sprossede glaspartier og højt til loftet. Fortil på grunden er der en smagfuld allé og gårdsplads, der leder til garagen med to porte.Matriklen ligger i udkanten af Ørbæk, der har alt det, man skal bruge i hverdagen. Fra matriklen er der eksempelvis cykel- eller køreafstand til supermarkedet, apoteket og biblioteket. Børnene bliver tilknyttet 4kløverskolen, hvortil en køretur tager under fem minutter. I samme retning ligger daginstitutionen og idrætsfaciliteterne. En sidste finesse ved beliggenheden er nærheden til naturen i form af Liselund Skov og Lille Mølle.Book en fremvisning, så tager vi detaljerne der….