Beskrivelse
Nemt, bekvemt og lige til at flytte ind i og pragtfuld have
Vordingborg er en by og købstad på Sydsjælland og er hovedby i Vordingborg Kommune. Byen ligger ved Masnedsund og er via en bro forbundet til Masnedø og videre over Storstrømsbroen til Falster samt en form for knudepunkt for den nye Femern-forbindelse.
Vordingborg har indenfor ringen af godser ca. 12.000 indbyggere og ca. 18.000 indbyggere med satellitbyerne Nyråd, Ørslev og Stensved. Disse byer er gamle landsbyer, der har udviklet sig til satellitbyer med store villakvarterer, fordi godserne Rosenfeldt, Iselingen og Marielyst vanskeliggør en samlet byområdeudvikling.
På en vejene i det ældre kvarter omkring Kasernen – ligger Nygaardsvej. Vi er midt i byen – alt ligger indenfor gåafstand – væk fra den værste bytrafik – men stadig med bybussen kørende forbi.
Villaens blanke facade knejser ud mod Nygaardsvej og er trukket godt ud mod vejen – så baghaven får så meget plads som muligt og giver mulighed for smuk flisebelagt gårdhave og en overskuelig plæne med gamle træer, plæne og carporten med redskabsrum – der alt danner rammen om udelivet.
De forskudte plan indvendigt (fra køkken og ud til bryggers/baggang og som IKKE er godkendt som bolig, men noteret som udhus) – giver boligen kant og sit eget særkende – så man skiller sig ud fra mængden på den gode måde.
Hoveddøren til ejendommen ligger for enden ad den lille trappe og byder velkommen og der er samtidig gulvvarme overalt i stueetagen.
Her er åben entre, der også fungerer som fordelingsgang, med åben trappe til 1.salen og nedgang til underetagen.
Køkkenet ligger åbent hen i forbindelse med den store lys stue, hvor der samtidig også er udgang til den lukkede og flisebelagte gårdhave.
Klinkebelagte bryggers/baggang/vaskerum med installation for vaskesøjle, bord- og skabsplads samt godt disponibelt rum (begge dele er i B.B.R. noteret som udhus og køber erklærer sig indforstået med dette forhold).
Endvidere elegant brusebadeværelse med smuk granitgulv samt bord- og skabsarrangement.
For enden af trappen til 1.salen ligger repos`et, der forgrener sig ud til gæsteværelse til venstre og stort soveværelse med fuld skabsvæg med skudelåger til den anden side.
Den 10 kvadratmeter store kælder er primært som fyrkælder, hvor varmeinstallationer “kommer ind” – men oigså med plads til yderligere opbevaring….