Beskrivelse
Billig bolig midt i Bælum
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/7 – klik på billede –
Hyggeligt byhus i hjertet af Bælum – billigere end at bo til leje!
En rigtig god begyndervilla med 117 velindrettede kvadratmeter i to plan.
I bydes velkommen indenfor i entré med trappe op til førstesalen. Desuden bryggers, spisekøkken, badeværelse og en stor, lys stue med brændeovn og flotte, originale trægulve. Der er endvidere et disponibelt rum, der i dag fungerer som et praktisk bryggers, samt en fin, lille kælder til opbevaring.
Førstesalen rummer en gang, stort værelse og dejligt soveværelse.
Huset ligger på en 952 kvadratmeter stor grund, hvor baghaven er dejlig lukket med et hyggeligt terrasseområde, hvor det ikke er svært at forestille sig mange dejlige stunder med familie og venner. Haven er generelt nem at holde med græsplæne, buske og træer.
Huset ligger midt i hyggelige Bælum, der de seneste år har været inde i en rigtig positiv udvikling, hvilket ikke mindst skyldes, at byens borgere virkelig vil byen, understreget med et aktivt lokalråd og en god borgerforening. Bælum har en stor, flot og moderne dagligvarebutik, som er sjælden set i byer af tilsvarende størrelse.
Bælum har i underkanten af 1.000 indbyggere og har et rigt foreningsliv, en god folkeskole, en velfungerende efterskole, SFO og børnehave. Desuden byder byen på en del kulturelle arrangementer i den charmerende Skovpavillon, som er beliggende i Sønderskoven, der også byder på sø og dejlig natur.
Fra Bælum er der 5 km til Terndrup, 13 km til Øster Hurup med én af Danmarks mest børnevenlige badestrande, 16 km til Hadsund og 30 km til Aalborg….