Nygade 64, 7430 Ikast

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Denne rødstensvilla fra 1954 byder på en spændende bolig, hvor der er fin plads til hele familien. Ejendommen har undergået gode opgraderinger, og selve beliggenheden er også værd at hæfte sig ved. Grunden støder nemlig direkte op til parken, og fra haven er det faktisk muligt at skyde hurtig genvej derind.Det bliver således ikke lettere, hvis hunden skal ud på en luftetur, eller hvis ungerne skal fyre lidt ophobet energi af og boltre sig på legepladsen i parken. Det er selvsagt også let at nå til Strøgcentret og til bykernens øvrige tilbud og faciliteter.Villaen kan dateres til 1954, og den giver dig 157 m2 bolig samt yderligere 26 m2 i kælderen. Hertil kommer 22 m2 i en separat garage, og endelig tæller grundarealet 704 m2. Pladsen under åben himmel er fordelt med god plads til leg og aktiviteter i såvel for- som baghave, og foran garagen er der takket være flisebelægning også et velegnet areal, hvis du skal makke lidt med bilen eller familiens cykler.Villaen er løbende blevet vedligeholdt, og der er som nævnt også foretaget flere fine moderniseringer. Her er det ikke mindst værd at fremhæve, at udskiftning af tag og indretning af første sal er sket i 2010.I stueplan rummer opholdsafsnittet et køkken og en stor stue, hvorfra der er udgang til en terrasse og adgang til en rummelig udestue, der ligeledes har terrasseudgang. I dette plan er der endvidere tre værelser og et badeværelse. På førstesalen er der yderligere et toilet, og heroppe får du tillige ét stort rum, der kan anvendes til såvel en ekstra stue som til et stort forældresoveværelse.Bevæger vi os fra det øverste plan til det nederste, får du i kælderen et badeværelse mere. Dette er mere spartansk i sin indretning, og her får du desuden plads til vaskefaciliteter. Kælderen rummer derudover et disponibelt rum af en god størrelse.Vil du kigge nærmere på villaen og den fine beliggenhed lige op ad parken, så kontakt os for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Nygade 64 , 7430 Ikast1.345.000 kr.7.772 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.915 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 157 ㎡Grund: 704 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1954