Beskrivelse
Midt i det historiske og hyggelige Gråsten – og endda med overraskende rolige omgivelser – får du her en super velindrettet og meget prisattraktiv lejlighed. Faktisk betyder den relativt lave købspris, at du vil kunne sidde i din helt egen bolig til samme eller måske endda lavere pris, som en tilsvarende lejebolig ville koste. Derudover kan du også se frem til nogle ret lave forbrugsudgifter, så økonomisk er der rigtigt meget, der taler for at bo her.Når vi kigger indenfor, så kan du virkelig se, hvad vi mener med velindrettet; her er simpelthen ingen spildplads overhovedet og de – på papiret – relativt få m2 er udnyttet på absolut bedste vis. Her får du entré i delvis åben forbindelse med en regulær og let indrettet stue, et fint køkken, et soveværelse med skabsvæg og endelig et for boligtypen meget stort badeværelse. I badeværelset står helt ny vaskemaskine og tørretumbler, ligesom toilettet også er nyt, mens du i stuen kan glæde dig over nyt gulv og loft og i køkkenet ligeledes har et næsten nyt komfur. Det er dog ikke bare indvendigt, der er foretaget flere forbedringer, for udvendigt er facaden blevet renoveret og efterisoleret for nogle år siden, og så har boligen fået tilført den skønneste træterrasse. Denne bliver nærmest et ekstra opholdsrum i sommerhalvåret, hvor du kan sidde og nyde udelivet på din helt egen dejlige oase. Terrassen er delvist overdækket, og her er fin plads til både grill, havemøbler og mere.Lige ved ejendommen er gode parkeringsmuligheder, men er du mere til offentlig transport, så får du de bedste muligheder her. Blot få minutter fra dit nye hjem har du stationen, hvor både de mange togafgange og de gode busforbindelser til blandt andet Aabenraa, Sønderborg, Kruså og Flensborg m. fl. sætter dig i forbindelse med hele regionen. Det betyder selvfølgelig også meget i dagligdagen, at du har indkøbene, shoppingoplevelserne, caféerne og meget mere så godt som lige uden for din hoveddør….