Beskrivelse
Helt suveræn dejlig og indbydende liebhaver lejlighed, beliggende på 1. sal i nyere byggeri fra 2001. Lejligheden har en ubeskrivelig smuk udsigt, direkte til Frederiksborg Slot, Slotssøen og Slotsparken, og endvidere har lejligheden en dejlig solrig altan. Fra lejligheden er der få min. gang til byens gågader og handelsliv, restauranter, supermarked, offentlig transport m.m. – kort sagt tæt på alt, og stadig med skønne rolige omgivelser. Lejligheden indeholder: God rummelig entré med skabe, godt stort badeværelse med brus, vaskesøjle og skabe, køkken i forbindelse med dejlig opholdsstue med udgang til solrig syd-/vestvendt altan, 2 gode værelser – det ene ligeledes med udsigt og det andet med skabe. Fra både opholdsstuen, køkkenet og det ene værelse kan den helt dejlige udsigt nydes. Ikke 2 dage syntes ens, og det smukke syn af årstidernes forskelligheder, kan nydes i fulde drag. Ejendommen har elevator med udgang lige foran lejlighedens hoveddør, et godt tørt kælderrum samt parkering på ejerforeningens fælles P-areal. En skøn lejlighed – der skal opleves….