Beskrivelse
Etplanshus i Ballen; tæt på god badestrand
Her får du et fint helårshus i et plan, med en beliggenhed tæt på en af Samsøs mest populære badestrande – ca. 350 m. Huset ligger desuden i gåafstand til Ballen havn som byder på et charmerende havnemiljø; herunder gode restauranter, ishus, specialbutikker, dagligvarebutik m.m.
Boligen er godt indrettet med en stor og central stue med loft til kip samt god plads. Køkkenet er i åben forbindelse med stuen og er med god skabs- og bordplads. Fra stuen er der adgang til en overdækket terrasse mod syd og desuden er der også adgang til østvendt terrasse hvor morgensolen kan nydes. De tre værelser tilbyder plads til både familie og gæster, og husets badeværelse er udstyret med separat bruseniche. Huset er opvarmet med fjernvarme med gulvvarme i hele boligen.
Haven er overskuelig med græsplæne og flere forskellige frugttræer og er hegnet ind, så hunden ikke løber væk. Der er på grunden også et mindre redskabsskur og et skur med et godt disponibelt rum.
Huset er registreret som helårsbolig, men kan frit anvendes som fritidsbolig.
Samsø er kendt for sin varierende natur og en lang række forskellige aktiviteter året rundt. Fra musikarrangementer til en 18-hullers golfbane ved Samsø Bælt og Falkecenter, er der mulighed for oplevelser for både unge som ældre. Der er gode færgeforbindelser både til Sjælland og Jylland fra Samsø.
******Hvad kan jeg tjene ved udlejning af huset?*****
Hvis I ønsker at udleje huset eller få et indblik i hvad huset kan indbringe ved udlejning,
så har EDC Samsø ApS et udlejningsbudget, som er udarbejdet af det
lokale feriehusudlejningsbureau Feriepartner Samsø. Kontakt gerne Feriepartner Samsø
direkte for en uforpligtende snak på tlf.: 87 80 26 00….