Beskrivelse
Lys og indbydende lejlighed med en skøn have nær Silkeborg Langsø
Drømmer I om at bo i naturskønne omgivelser med en åben udsigt ned mod Silkeborg Langsø centralt i Silkeborg i byens puls, men vil I også gerne have en have, der kan blive jeres frirum, når I skal slappe af og nyde udelivets glæder, så lad os vise jer denne lyse og indflytningsklare lejlighed, der ligger godt placeret på Nylandsvej.Med en beliggenhed som denne, er der gåafstand til alle byens faciliteter, herunder Papirfabrikken, flere indkøbs- og handlemuligheder, spisesteder, svømmehallen og ikke mindst Silkeborg Langsø og et skønt skovområde, der hurtigt kan blive jeres foretrukne sted til gåture.Lejligheden ligger i en ejendom, der er opført i 1953 og her medfølger udover den hyggelige lukkede have tillige en god fælles vaskekælder og eget større kælderrum på hele 13 kvm, hvor der er radiator og strøm. Der er inden for de seneste år lagt nye egetræsgulve, badeværelset er totalrenoveret med moderne klinker og en håndklædetørrer, der er opsat nye radiatorer og derudover er der åbnet mere op i planløsningen. Der er et let og tidløst udtryk i boligen, så her er det let at tilsætte jeres præg, ligesom det er let at indrette den store lyse firkantede stue. Her er et stort sydvendt vindue, der lukker godt med lys inden for samt giver et kig til Silkeborg Langsø. Fra stuen er der videre indgang til et velindrettet og funktionelt køkken med hvide elementer og et vindue med udsigt ud over et grønt område samt til 2 værelser og et badeværelse, ligesom der også er et lille entréområde.Ude venter der en virkelig skøn oase, der rent faktisk overrasker positivt, da den er flot anlagt med trædesten og rum i rum. Her er ligeledes et drivhus og et charmerende havehus med veranda, hvor man kan sidde ugeneret og nyde udelivet. Der er trukket strøm til huset, hvilket gør det mere anvendeligt.Med både en lys og hyggelig lejlighed i gåafstand fra byens puls, et naturskønt område og en virkelig skøn have, får man her en samlet pakke af, hvad Silkeborg har at byde på og så kan man endda parkere lige udenfor døren.En lille perle af en bolig, der helt sikkert skal opleves og ses….