Beskrivelse
Rummelig og yderst velholdt villa i Nykøbing Sj.
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/12 – klik på billede –
Velkommen til Nyledsbakken 15. Her har vi fornøjelsen af at udbyde en centralt beliggende stor og rummelig familiebolig i 2 plan på hele 204 etagemeter (124 m2 registreret bolig). Boligen har dejlig store opholdsrum til den pladskrævende familie og boligen er blevet totalrenoveret gennem de sidste 17 år. Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor.
Via rummelig fordelingsentré med god plads til overtøj og sko bliver du budt velkommen af husets ene plan som er et stort opholdsrum med køkken/alrum/stue samt gæstetoilet. Her er der fantastisk flot stor stue med spise- og sofaafdeling, brændeovn samt udgang til solrig, sydvendt, delvist overdækket træterrasse. Funktionelt køkken i hvide elementer. I den ene ende af stuen er der nedgang til kælderen via. God bred trappe. Den skrånende grund gør at er en del af kælderen er i terrænniveau og 24 m2 er godkendt til beboelse (dog er hele underetagen pt. indrettet til beboelse). Kælderen er indrettet med fordelingsgang, forældresoveværelse, børneværelse, tøjrum, pænt badeværelse, børneværelse, bryggers med særskilt udgang.
Med en grund på 917 m2 har du plads til det hele. Her er der flot indbydende flisebelagt indkørsel med flisegang om til baghaven hvor der er stor overdækning til cykler og videre trappe til træterrassen. Derudover er der hyggeligt bålsted, stor græsplæne med plads til boldspil, stor dobbelt carport, udhus til haveredskaber mm. I forbindelse med carporten er der i 2023 indrettet isoleret udhus til ”lejlighed” med stort opholdsrum og toilet. Her er der et væld af anvendelsesmuligheder, kunne også være oplagt til behandlerrum eller andet – kun fantasien sætter grænser.
Du kommer til at bo på en central adresse i Nykøbing Sjælland med skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og gågade i gåafstand. Skov og strand kan nås på en cykeltur. Desuden er der kort til omfartsvejen hvis man skal mod Storbyen. Nyledsbakken 15 er en sjældent udbudt 2plansejendom med plads til hele familien og løbende er blevet vedligeholdt så du bare kan flytte ind.
Lyder ovenstående interessant? Så ring i dag på 59 91 33 33 og bestil en fremvisning….