Beskrivelse
Rødstensvilla i godt kvarter nær Stege Skole
Rødstensvilla i 1½ plan med en god central beliggenhed i gåafstand til Stege skole, daginstitutioner, svømme- og sportshallerne. Desuden er du kun få hundrede meter fra Stege Bugt, hvor du har mulighed for at have en jolle liggende. Ejendommen fremstår med nyere sort tegltag, facader i røde mursten og hvide vinduer. I 2014/2015 er huset opdateret med gulvvarme, nye elinstallationer, køkken, badeværelse, tag, mv. Opvarmes med fjernvarme fra Stege Fjernvarme. Indkørslen er flot anlagt med fliser – her er plads til flere køretøjer, båd, campingvognen etc.Velkommen inden for i entré/bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler samt god plads til overtøjet. Herfra træder du direkte ind husets hjerte – det store køkken/alrum som udgør det meste af stueplan. Køkkenet er af mærket Vordingborgkøkkenet. Desuden badeværelse med toilet og stor bruseniche. Hele stueplan har sort klinkegulv med gulvvarme. 1. salen indeholder repos og tre værelser – det ene med kvist imod vandet og god udsigt til Stege Bugt over Sundparken. Til boligen hører desuden anneks/disp. rum med indlagt strøm – et herligt sted til en “slyngelstue” eller blot et godt sted til opbevaring. Hyggelig solrig have med græsplæne og træterrasse samt god plads til børnenes udfoldelser. En pæn og velholdt ejendom med en god placering tæt på alle faciliteter. Ejendommen står tom og er klar til hurtig overtagelse. Kontakt RealMæglerne Ryberg & Thorsbro på 72170772 og aftal nærmere omkring fremvisning. Vi fremviser alle ugens dage….