Beskrivelse
Planteavl
Ejendommen:Ejendom beliggende 3 km syd for Aars i det skønne område i mellem Gislum og Østrup. Man bliver ledt op til ejendommen via den lange række af bøgetræer langs egen vej frem til den firlængede gård. Bag ejendommen mod vest er der et større område med beplantning og sø. Der er en god lokal skole i Vestrup fra 0. til 6. klasse, Østermarksskolen i Aars fra 7. til 9. klasse og gode ungdomsuddannelser så som gymnasium og erhvervsskole i Aars. Der er et rigt idrætsliv i Aars, bl.a. er en ny svømmehal under opførsel og Aars kan nås på cykel via mindre befærdet vej og cykelsti. Der er let adgang til mange arbejdspladser med 15 km til Haverslev-tilkørslen til motorvej E45.Jorden:Der er et tinglyst areal på 17,4874 ha. 12 ha ligger samlet omkring ejendommen, og 4 ha ligger ved Herredsbækken. Der er 15,2 ha agerjord i omdrift, 1 ha er beplantning og sø, og det resterende areal er bygningsparcel og vej m.m. Jorden ved ejendommen er god sandmuldet jord. Agerjorden er bortforpagtet.Stuehuset:Boligen er opført i hvidpudset mur, rødt tegltag fra 2008 og sprossede trævinduer. Stuehuset er indrettet som følger: bryggers med trappe til mindre kælder og trappe til 1. sal med 3 værelser. Fra bryggers er der adgang til viktualierum og køkken hvorfra der er adgang til stor stue med brændeovn, entre med terrazzogulv og badeværelse. Der er etableret gulvvarme i 2008 i hele stueetagen med undtagelse af entreen og viktualierum. Køkken, bryggers og badeværelse har flise gulv og stuen har parketgulv. Udbygningerne:Disponibel bygning på den sydlige side af gårdspladsen er opført i hvidpudset kampesten, trægitterspær og cementtagsten. Indrettet som disponibelt rum.Tidligere stald på den nordlige side af gårdspladsen er opført i hvidpudset mur, trægitterspær, ca. 15 år gammelt stålpladetag og støbejernsvinduer. Indrettet som disponibelt rum.Laden på den østlige side af gårdspladsen er opført i hvidpudset mur, trægitterspær, stålpladetag og på gavle og støbejernsvinduer samt port mod nord og syd. Disponibel bygning syd for den firlængede gård er opført af hvidpudset mur, trægitterspær og cementtagsten. Indrettet til ældre værksted og vognport.Konklusion:En naturskøn ugenert beliggende ejendom i et attraktivt område for en familie, der sætter pris på luft og åben himmel, mulighed for hestehold og mindre dyrehold, god jagt og fritidsaktiviteter i det fri….