Beskrivelse
STOR ETPLANSVILLA – MARKUDSIGT
I landlige omgivelser nær Gåbense og Orehoved ligger denne etplansvilla, som nu kan blive jeres. Boligen rummer hele 175 kvadratmeter, og hertil følger cirka 18 bonus kvadratmeter i en tilbygget udestue. I kan se frem til god plads og luft omkring jer, for der er kun nabo til én side, og resten af den store grund grænser op til åbne marker. Villaen fremstår med lys facade, hvide vinduesrammer og sadeltag fra Stålprofil. I 2022 er der foretaget en lang række forbedringer og opdateringer af boligen, heriblandt opsætning af en ny, effektiv luft-til-vand-varmepumpe. Hjemmet fik tillige installeret brændeovn I 2022, og alle rum blev malet og tapetseret. Planløsningen giver jer tre værelser, hvoraf to er ekstra store. Husets dejlige stuemiljø har ligeledes masser af plads, hvilket skaber mange indretningsmuligheder. I den ene afdeling af stuen får I glæde af den nye brændeovn, mens den anden del af stuen byder på et fint lysindfald og grønt udsyn til haven. Her er ligeledes udgang til en overdækket terrasse. Køkkenet er udført med skabs- og skuffeelementer i træ-look, og komfuret er fra 2022. Køkkenet har endvidere opvaskemaskine, og der kan nemt etableres en spisekrog. Afslutningsvis indeholder boligen et velholdt flisebadeværelse, som har lyst inventar og muret bruseniche. I det tilstødende udhus er der vaskerum samt et disponibelt rum til opbevaring. Grunden er på 2.440 kvadratmeter, og haven er anlagt med en let holdt plæne samt forskellige træer og buske. Takket være hækken er her læ – inklusiv på den hyggelige, overdækkede terrasse, der vender mod sydvest. Med til ejendommen følger også en dobbelt garage på 36 kvadratmeter. Fra adressen har I kort cykelafstand til både skov og vand, og i nærtliggende Nørre Alslev er der indkøb, skole, dagtilbud og station. Køreturen til Vordingborg tager desuden kun 15 minutter.Køb som flexbolig? En flexbolig er et helårshus, som ejeren har fået en personlig tilladelse til at anvende som fritidsbolig. Ejeren er dermed ikke bundet af den bopælspligt, som helårshuse er behæftet med. Ejeren kan desuden senere frit “omdanne” fritidshuset til helårsbolig igen….