Beskrivelse
Nybygget 1-plans villa med stor indbygget garage!
Nyopført ejendom med 155 kvadratmeter beboelse og 91 kvadratmeter indbygget garage, med en af de bedste beliggenheder for området. Ejendommen ligger for enden af en lukket vej og dermed har du ikke naboer for to af siderne. Nærmeste nabo mod nord er en sti, som går direkte ned til skolen. Børnene kan derfor gå i skole, uden at skulle krydse nogen vej.
Huset er bygget med kvalitetsbeviste løsninger og i et ensartet materialevalg, hvilket giver dig en god og rolig gennemgang af boligen.
Garagen er et helt kapitel for sig selv. Den er isoleret i samme standard i vægge og gulve som resten af huset. Al teknik er samlet herude, så det ikke fylder indenfor.
Det opvarmes med jordvarme og er topisoleret efter nutidens standarder. Bemærk det meget flotte energimærke.
Huset er færdigmeldt i 2023 og rummer alle de moderne løsninger, som bl.a. genvexanlæg, centralstøvsuger og har selvfølgelig gulvvarme overalt i boligen.
Boligen er indrettet således: Indbydende bryggers med skabe, børneafdeling med 2 gode værelser og separat badeværelse med brus. Herudover rummer boligen et stort køkken/alrum med masser af skabe/skuffer, smarte ovenlysvinduer med motor og regnsensor og adgang til praktisk viktualierum, opholdsstue med udgang til terrasse og en forældreafdeling med stort soveværelse og lækkert badeværelse med bruseniche.
Omkring huset er der etableret en fin have med græs og lagt en pæn stenbelægning.
Skælskør byder i øvrigt på en fantastisk natur, lækker badestrand ved Kobæk og et maritimt havnemiljø, hvor der kan ansøges om plads til båden.
Kontakt EDC i Skælskør, hvis du vil vide mere om denne skønne ejendom. Vi kan træffes alle ugens 7 dage på 58166666 mellem kl. 8.00 og 22.00….