Beskrivelse
I et lukket og børnevenligt villavænge i landsbyen Frørup, finder du denne velindrettede gulstensvilla med 55 kvm. muret garage. Villaen er beliggende – i udkanten af Frørup – mellem Svendborg og Nyborg – med 10 min. kørsel til Nyborg og vandet. Ca. 1,5 km. fra huset finder du 4kløverskolen (til og med 6 kl.), integreret børnehave/vuggestue, det lokale pengeinstitut og fritidsfaciliteter (den aktive Tårup Idrætsforening). Og i Ørbæk, mindre end 4 km. væk, er der gode indkøbsmuligheder, så der er ikke langt til hverdagens fornødenheder. Og der er cykelsti til både Ørbæk og faciliteterne ved skole og idrætsforening.Her er også nem adgang til området mange smukke naturoplevelser og en rask cykeltur på 20-25 min., så er du klar til at hoppe i Storebælts blå bølger.Den centrale beliggenhed i landet, er optimal for familiens pendlere. I Nyborg er der både togstop og flere muligheder for at komme på motorvejen. Det tager 12 min. i bilen. Og Odense når du på kun en halv time.Boligen indeholder: rummelig entré, bryggers med naturgasfyr og vaskefaciliteter, flisebadeværelse med bruseniche, et soveværelse med skabsvæg, 2 værelser med skabe og et pænt køkken med HTH-elementer i eg (1987). Endelig er der en ca. 34 kvm. stor stue, hvor der er god plads til både en opholds- og en spiseafdeling. Fra stuen er der udgang til 19 kvm. udestue med trægulv samt termotag- og vinduer.Udenfor og på den 713 kvm. store grund, er der forhave med terrasse og drivhus. Den sydvendte have er primæt med plæne, bede og buske. Fra udestuen og haven er der en flot udsigt over de åbne marker og med kirkespiret i Svindinge i horisonten.Endelig er der den 55 kvm. store og murede garage, der udover selve garagen, indeholder et godt og praktisk depotrum.Huset er opført i gode materialer og fremtræder generelt velholdt. Her kan f.eks. nævnes Skøtt-mahognivinduer og taget er renset og malet. Loftet er desuden blevet efterisoleret.Lyder denne velindrettede bolig og de dejlige, landlige omgivelser, som noget der kan udgøre rammerne om jeres nye hjem. Så kontakt os endelig og bestil en fremvisning….