Beskrivelse
Klassisk 60 `er villa med god garage / værksted og funktionel kælder
OMRÅDET: Denne klassiske 60`er villa med god garage / værksted og funktionel kælder er beliggende på et lille lukket og børnevenligt vænge i særdeles aktivt lokalområde. Der er kun 10 minutter til Horsens C, lidt længere til Odder og ½ time til Aarhus. I Søvind er der højt til himlen og byen ligger i vel noget af Østjyllands smukkeste natur ved Horsens fjord. Mange familier møder hinanden her i et aktivt fritidsliv, omkring byens populære børnehave, skole til 6. klasse eller i sportshallen og på sportspladsen. Der er stisystem til både skole og natur. Her er en god Brugs, kro og pizzaria, ligesom der også er bibliotek. Søvind Gymnastik- og Idrætsforening er ligesom byens lokalråd meget aktive. EJENDOMMEN: Villaen ligger godt placeret på den knap 800 m² store solrige grund med masser af lys og luft omkring. Her er en dejlig solterrasse mod sydvest og flotte solnedgange kan nydes fra første parket. I husets grundplan er der indbygget orangeri / drivhus der for sælger fungerer som en dejlig årstidsforlænger. Her er ligeledes flisebelagt indkørsel med plads til flere køretøjer og adgang til en regulær muret garage / værksted. I boligens funktionelle kælder er der fine vaskefaciliteter, viktualierum og stort disponibelt rum. INDRETNING: Boligens center er den lyse stue med panoramavinduer orienteret mod haven og hyggelig pejs. Spisestue i delvis åbent plan med køkkenet og dobbeltfløjet dør til orangeri. Det flotte og velholdte køkken med gode hårde hvidevarer er monteret i 2020. I separat afsnit ved entre ligger hele tre værelser og et indbydende, nyere badeværelse. I boligens modsatte ende er der endnu et stort soveværelse med direkte adgang til badeværelse….