Beskrivelse
Moderniseret villa på stille vej i Græsted
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/5 – klik på billede –
Villaen på Nyvej 10 i Græsted udmærker sig ikke bare med moderne komfort, fornuftig varmeøkonomi og en af byens bedste adresser. Boligen tilbyder også flere spændende måder at indrette sig på, som planløsningen over to plan giver to afdelinger – begge med køkken, badeværelse/toilet og opholdsrum. Der er med andre ord mulighed for at bo to generationer sammen under taget, ligesom afdelingen på første sal kan udlejes eller være et hjemmekontor i luksusklassen. Samtidig kan boligen tilpasses af køberen, der ønsker at brede familielivet over hele villaen på den attraktive beliggenhed.
Nyvej er en lille og hyggelig vej midt i Græsted. Lige om hjørnet fra villaen møder man Folkeparken med stier i det grønne til nærliggende indkøbsmuligheder. Den centrale, men stille, placering giver desuden nem adgang til skole, idræt og Græsted Syd Station.
Villaen, der er opført i 1902, forsynes med fjernvarme og har energimærke C. Den moderne komfort udtrykker sig eksempelvis med gulvvarme på de 129 kvadratmeter, som boligen er registreret med.
Hertil kommer en god portion ekstra kvadratmeter – fordelt på blandt andet udestue, en afdeling med værksted, vaskerum samt en hems på loftsetagen.
På grunden er villaen placeret mod nord, mens flere terrasseområder og haven er åben for solens stråler fra øst, syd og vest.
Kontakt EDC for en fremvisning af de mange muligheder på Nyvej 10 i Græsted….