Beskrivelse
Moderne træhus med 176 m2 på topadresse i Græsted
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/4 – klik på billede –
Et moderne træhus med gulvvarme på 176 kvadratmeter, med energimærke A, med plads til to generationer og på én af Græsteds bedste adresser. Ja – Nyvej 12 er i sandhed en bolig, der forener mange kvaliteter, så lad os gå lige til sagen og forklare nærmere:
Opført i 2008, af et dansk byggefirma, i klassisk svensk stil og med de 176 kvadratmeter over to plan. Foruden gulvvarmen overalt byder boligen på centralstøvsuger og fibernet. Hertil er det værd at bemærke genvindingsvarmeanlægget med luft-til-vand varmepumpe, der kombinerer et godt indeklima med bæredygtig opvarmning.
Såvel stueplan som første sal er indrettet med køkken, badeværelse, opholdsrum og soveafdelinger. Der er med andre ord mulighed for at leje for eksempel førstesalen ud, ligesom to generationer eller to vennepar kan bo i særskilte afdelinger, men under samme tag. Køkkenet på første sal er etableret med løse moduler og kan genskabes som soveværelse. Tilsvarende er der mulighed for at justere rumdelingen på etagen uden skade på gulv og loft.
Sommerlivet kan nydes på en træterrasse med sol fra syd og vest og i en overkommelig have med låge til mange fornøjelser. Træhuset ligger fredeligt for enden af en lukket stikvej og direkte til Folkeparken. Havelågen på Nyvej 12 åbner for, at børnene smutter til og fra parkens boldbane og legeplads, ligesom lågen giver en grøn og kort tur til indkøb og videre til Græsteds mange tilbud.
Kontakt EDC for en fremvisning….