Beskrivelse
Kender du det, når man træder ind i et hjem, og straks mærker en varm velkomst og følelsen af liv, leg, glæde og gode levevilkår? Sådan følte vi straks, da vi mødte ejeren og huset her første gang. Nu er tiden inde til, at en ny ejer kan overtage denne hyggelige ejendom, og få glæde af alle husets – og især områdets mange faciliteter. Ulbølle er i høj grad klasse-eksemplet på et område i fuld drift, udvikling, livsglæde og mangfoldighed. Omdrejningspunkterne i området er de kendte og velrenommerede uddannelsesinstitutioner som både dækker over Ulbølle idrætsefterskole og Vester Skerninge Friskole samt den gode børnehave, vuggestue og dagplejere i både Vester Skerninge og Ulbølle. Glæd Jer i øvrigt til de lokale boldklubber, det populære kulturhus i Ollerup med masser af koncerter, fællesspisninger og foredrag, Ulbølles utrolig aktive forsamlingshus og ikke mindst den vel assorterede brugs i Ulbølle. Under vores samtale med sælger, fremhæves naturen og de mange stisystemer- bl.a. omkring de store grønne arealer, som en del af livet og glæden ved netop dette hjem. Glæd Jer også til det hyggelige maritime miljø ved Fjællebroen hvor man kan købe is, bade og have en båd liggende. Man mærker straks friheden og luften omkring boligen og bygningsmassen, fornemmelsen af højt til himlen og det gode liv. Villaen på Nyvej 14, har været i familiens eje i 64 år -siden 1959, og er løbende blevet ombygget og holdt ved lige. Boligen er ikke moderniseret i nyere tid, men løbende blevet vedligeholdt, hvilket betyder at du som kommende ejer skal forberede dig på at investere en ikke uvæsentlig sum på opdatering og modernisering, hvis du vil have boligen op i 2023 – standard. Indretningen er som følger: Entre. Hyggelig vinkelstue. Spisekøkken. Bryggers. Badeværelse. Soveværelse. 2 værelser. Viktualier rum. Grovkøkken. Førstesalen er uudnyttet. Forpagtning:Jorden (ca. 9 HA) er bortforpagtet til en lokal landmand. Indtægt hertil er kr. 35.000,00 pr år. Jorden afleveres i efterårspløjet stand slut 2023. Forpagter er interesseret i at fortsætte forpagtningen, såfremt køber ønsker dette.Vi vil glæde os til at fremvise Jer ejendommen:Kontakt blot Nybolig Svendborg for at lave en aftale om fremvisning….