Beskrivelse
Totalrenoveret murermestervilla med familievenlig beliggenhed – Energimærke A
Se boligvideo herNår I træder nærmere, vil det hurtigt stå klart, at der er sket meget, siden villaen for første gang så dagens lys i 1948. De indre rammer afspejler gennemtænkte detaljer og moderne planløsning, som kombineres med husets charmerende ydre og en sydvestvendt have. Alt sammen i central placering i Køge Nord.Indvendigt venter en indretning, hvor alt spiller. Glatte hvide lofter og pæne vedligeholdelsesfri gulve med gulvvarme går igen i hele huset. Hjemmet er nemlig blevet totalrenoveret og tilbygget således, at det i dag kun er de ydre rammer der står tilbage fra 1948.I kommer til at råde over 166 optimalt udnyttede kvadratmeter. I stueplan finder I et flot køkken-alrum hvor køkkenet i mørkt træ skaber flot kontrast til de lyse og indbydende rum. Bevæger I jer videre ind gennem de franske døre, kan I tilgå en hyggelig stue med godt lysindfald fra syd. Stueplan byder ydermere på et stort værelse med masser af skabsplads, et bryggers med vaske- og tørrefaciliteter og god opbevaringsplads, samt det ene af de i alt to badeværelser. Begge badeværelser prydes af store eksklusive italienske klinker, væghængte toiletter og bordplader med istøbte vaske. På førstesalen vokser mulighederne med en rummelig repos, husets andet badeværelse og to særdeles indretningsvenlige værelser samt master bedroom med walk-in-closet. Hele førstesalen føles lys og indbydende med loft til kip ligesom der tilføres et yderligere charmerende udtryk med de fritlæggende bjælker.Huset er forberedt til, at kunne deles i to boliger med separate indgange. På første sal er der klargjort til at kunne etablere et køkken samt installere vaskemaskine, hvilket giver en enestående mulighed for jer, der drømmer om at bo to generationer i samme hus.Mange vil nikke anerkendende ved første blik på den røde murstensvilla, der fremstår super charmerende. Her er det tydeligt, at der er fokuseret på at bevare den originale murermesterstil, heriblandt med murede stik over vinduer og døre. Som et ekstra plus får I desuden glæde af en sydvestvendt have perfekt til både leg og afslapning i det gode vejr. Fra køkken-alrummet er der dobbeltdør til husets terrasse, ligesom der også er udgang til haven fra køkkenet.Ejendommen har en perfekt beliggenhed tæt på alt det, der får en hverdag til at glide. Her kan nævnes 5 min. fra Køge Nord station, hvor man på 20 min. rammer København. Stisystemer til et attraktivt udvalg af skoler, daginstitutioner og indkøbsmuligheder. 5 min. til både havnebad og badestrand samt kort afstand til Køges hyggelige bymidte og skov. Ejendommen ligger desuden tæt på motorvejstilkørsel der forbinder Køge med både København og resten af Danmark. Alt i alt en unik placering hvor idrætstilbud, natur og alle hverdagens bekvemmeligheder binder en sløjfe om en helt unik ejendom. Velkommen….