Beskrivelse
God lille villa med attraktiv central beliggenhed – væk fra hovedgaden.
Centralt men roligt beliggende villa i Græsted. Godt trukket væk fra Græsted Hovedgade ligger dette hyggelige muret byhus, bygget i solide materialer i 1910. Ejendommen er pænt vedligeholdt, og har bl.a. flotte trægulve, delvis nyere vinduer og køkken samt badeværelse der givetvis er moderniseret i 00´erne. Nyvej 1 ligger tæt på alt i Græsted. Der er godt 500 meter til togstation, under 400 meter til skolen og sportshallen samt 150 meter til indkøb. Skoven ligger en kort cykeltur væk og der er ca. 7 km. til stranden i Dronningmølle eller det skønne havnemiljø i Gilleleje. Villaen er indrettet med entré med adgang til pænt gæstetoilet. God lille stue ifm. køkken og soveværelse – væggen mellem stue og værelse kan nemt fjernes, såfremt man ønsker en større stue. Der er flot parketgulv i de to rum, og skabsvæg i soveværelset. Fra soveværelset er der adgang til stort badeværelse med brus, nedsænket badekar og rigelig plads til vaskesøljen. Adgang til husets førstesal er fra trappe i køkkenet og hele førstesalen består af ét stor dejligt rum med fritliggende spær og plankegulv. Kan benyttes som soveværelse, stue eller kan deles op til 2 værelser alt efter behov.Ejendommen har en ældre garage som har været brugt til værksted/opbevaring. Desuden udhus til cykler, havemøbler og redskaber m.v.Haven er lille og nem. Godt afskærmet mod naboer og man sidder ganske uforstyrret i det hyggelige lille gårdhavemiljø mellem hus og garage.En god og nem lille villa midt i Græsted – kontakt Rasmus fra Nybolig på 3031 1911 eller rao@nybolig.dk for en fremvisning….