Beskrivelse
PÆN OG INDFLYTNINGSKLAR ETPLANSVILLA MED DEJLIG SYDVENDT TERRASSE, BELIGGENDE PÅ ROLIG OG LUKKET STIKVEJ, I NATURSKØNNE TOMMERUP
I naturskønne Tommerup finder du på Nyvej 43 denne hyggelige villa på 146 velindrettede boligkvadratmeter. Her har du indkøbsmuligheder, skole og børneinstitutioner tæt ved hånden. Du får uforstyrret natur og stisystemer, og med kun en kort cykeltur til Tommerup St. kan du komme med toget, der kan tage dig ind i hjertet af Odense på kun 8 minutter. Ved det charmerende gulstenshus har du mulighed for at parkere din bil i indkørslen, hvor du også har adgang til garagen og videre ind i et skur. Du vil bemærke at huset fremstår velholdt med nyere tag og vinduer. Huset har to indgange, hvor den ene tager dig ind i et større bryggers/entré, og den anden ind i en mindre, mere formel entré. I forlængelse af entreerne ligger to værelser, der fungerer som børneafdeling. Voksenafdelingen er placeret ved køkken-alrummet i den modsatte ende af huset, hvilket skaber en naturlig opdeling.
Det store bryggers er dejligt rummeligt og har for ganske nyligt været igennem en større modernisering med nye spots, nye moduler, der giver god skabs- og bordplads, samt et nyt epoxygulv, der i sig selv er en praktisk og funktionel luksus, der er nem at rengøre. Her er der desuden plads til vaskemaskine. Fra bryggerset kan du fortsætte videre ind i et værelse, det ene af husets to badeværelser og køkken-alrum. Husets anden entré er ligesom den første udstyret med en god opbevaringsløsning, og laminatgulvet er både praktisk og tilfører kant til rummet. Fra entreen kan du fortsætte ind i husets andet værelse og stuen/køkken-alrum. Værelset fremstår lyst og lækkert, belagt med et smukt plankegulv. Størrelserne på husets værelser gør, at begge rum er oplagte til alt fra børneværelse, kontor eller hobbyrum. Det store køkken-alrum/stue er i dén grad husets samlingspunkt. Her er der plads til at samle familien omkring spisebordet eller TVet i stuen. Rumfordelingen gør, at både børn og voksne kan nyde hinandens selskab og nærvær på tværs af aktiviteter og behov. Køkkenet er afskærmet af en halvvæg, der er belagt med akustikpaneler, som bidrager til både indeklima, varme og hygge. Køkkenet er fuldt funktionelt med alt, hvad du behøver af hårde hvidevarer. Du får god skabs- og bordplads og et skønt lysindfald fra terrassedøren, der åbner op til den sydvendte terrasse. I køkkenet kan du ligeledes fortsætte ind i voksenafdelingen, der består af soveværelse, badeværelse og et walk-in. Soveværelset fremstår moderne, lyst og lækkert, og er ligesom værelserne beklædt med et smukt plankegulv. Badeværelset fremstår flot, luksuriøst og elegant med dobbelt håndvask, smukke badeværelsesmøbler og dobbelt bruseniche, der er afskærmet af en glasdør. I voksenafdelingen får du i dén grad en lille dosis hverdagsluksus. Fra soveværelset kan du fortsætte ud på en overdækket, sydvendt terrasse, hvor solen står højt det meste af dagen. Dette er det perfekte sted til grillhygge, udendørsleg og til at samle venner til et glas vin på sene sommeraftener. Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning….