Beskrivelse
Friis & Moltke-villa på privat vej i første række til havet i Hou
Er det et roligt liv med vandet som omdrejningspunkt, I drømmer om? Så kunne I overveje denne spændende og ikoniske ejendom, der er tegnet af arkitekterne Friis & Moltke. Villaen ligger helt fantastisk på en privat vej i første række til den gode badestrand i Hou, hvor I ovenikøbet har direkte adgang til vejens grønne fællesareal og en privat badebro.Beliggenheden helt tæt på vandet giver jer en eminent havudsigt fra flere af boligens rum – herunder de to lyse stuemiljøer og den store udestue i samme stil som huset. Her er udsynet frit til Tunø, Samsø og Hou Røn, og udenfor toppes det panoramiske vue af et beroligende lydlandskab af blide, rytmiske bølger.Ejendommen blev opført i 1961 og ombygget i 1978. Facaden er beklædt med sort zink, og indenfor er der, helt i tråd med arkitekternes ånd, anvendt materialer som rå beton, træ og natursten. Boligen disponerer over 185 boligkvadratmeter fordelt på en underetage og et stueplan i to forskudte niveauer. Dertil kommer en indendørs swimmingpool, som sikrer jer optimal velvære året rundt.Huset har et harmonisk flow, høj stilsikkerhed og et lækkert lysindfald fra flere sider, som understreger det arkitektoniske udtryk. Udover det åbne miljø med stuerne og alrummet, som ligger forskudt, har boligen to badeværelser, tre værelser og et mindre kontor. En lækker og meget praktisk detalje er også muligheden for et separat forældreafsnit i det nedre niveau.Udenfor er der ro og rum til at nyde den friske havluft fra det delvist overdækkede gårdhavemiljø mod vest, mens grundens østvendte stykke er holdt enkelt med græs, så havudsigten fra boligen kommer til sin fulde ret. I kan se vandet skifte karakter, se skibene glide forbi, og opleve solopgangen i havets horisont – måske endda efterfulgt af en frisk dukkert eller en gåtur langs kysten til byens hyggelige havnemiljø.


