Beskrivelse
Familievilla med integreret orangeri og sydvendt terrasse på rolig vej i Holbæk
Allerede ved ankomsten til Nyvej 8 i Holbæk fornemmer man, at denne villa til salg rummer noget helt særligt. Villaen præsenterer sig smukt med klassisk murstensfacade, betontagsten og skønne grønne omgivelser, der giver et harmonisk helhedsindtryk. På den lukkede vej opleves en tryg og hyggelig stemning, hvor både store og små kan færdes frit, og den skønne have bidrager til følelsen af privatliv og fred. Et højdepunkt er den integrerede glastilbygning fra 2023, hvor helårsisoleret glas, varmepumpe og brændeovn udvider hjemmets muligheder. Derudover findes orangeri/drivhus på 21,6 m2.