Beskrivelse
Skønt fristed i pagt med naturen – Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Særdeles velbeliggende fristed med ekstra tilhørende fritidsgrund samt stor egen grund på 4.638 m². Boligen er på i alt 142 m² og oprindelig opført i 1834, men er op gennem 80´erne renoveret og fremstår som sådan i dag.
Beliggende ca. 12 km fra Skive, og med kun ca. 600 meter – gennem skøn natur – til du står ved fjorden! – fantastiske fiske-/bademuligheder.
Her er kun 900 meter til skolebussen til Jebjerg og Breum samt 10 minutter i bil til Skive.
Beliggenheden er ugenert og tilbagetrukket fra landevejen. Her er egen grusvej til boligen fra stamvejen til Astrup Vig sommerhusområde. Boligen er selvsagt beliggende i skønne naturomgivelser og med rig mulighed for at følge skovens dyreliv med bl.a. fasaner, egern, rådyr, dådyr, ræv m.m.
Huset er bygget i røde sten og efterfølgende pudset og hvidmalet og er med sort eternittag. Vinduerne er overvejende i plast. Boligen opvarmes med oliefyr, hvorfor et skifte til luft til vand varmepumpe vil være relativt nemt. Tilhørende er der garagebygning på 50 m².
Planløsningen er med entre med klinkegulv og adgang til viktualier rum, hvorfra der er videre adgang til værksted.
Fra entreen er der desuden adgang til værelse samt til gang, som leder til badeværelset, fyrrum/bryggers, et værelse og soveværelse.
En anden gang fører til køkkenalrum, og har også adgang herfra til det lyse badeværelse med brusekabine.
Køkkenet er med fyldningslåge i egetræ og med fin spiseplads til fem personer.
Fra alrummet er der udgang til opholdsstue med videre adgang til hyggelig udestue. Udestuen kan ligeledes tilgås fra alrummet.
Alt i alt en spændende ejendom med mange anvendelsesmuligheder, særdeles skøn, og egen natur lige udenfor vinduerne.
Kontakt EDC Skive for mere information eller fremvisning…