Beskrivelse
1-plans villa på lukket vej i Vorup
EDC Trio byder nu velkommen til Obovej 10 i Vorup.
Er I på udkig efter en 1-plans villa på en lukket villavej og med hele 4 værelser? Så se nærmere her.
Sælger har selv fået huset opført i 1975. Villaen er løbende moderniseret – bl.a. er taget skiftet i 2007 og vinduerne i 2010.
Villaen opvarmes med fjernvarme og indeholder: Entre. Praktisk bryggers med vaskefaciliteter. Badeværelse med bruseniche. Tre gode værelse. Stor og rummelig stue. Køkken med lille spiseplads. I 1987 er villaen tilbygget med en ekstra stue samt et værelse. Fra stuen er der store vinduespartier med et godt udsyn til haven.
Grunden er på 840 m2 og består af en skøn have med et godt og ugenert terrassemiljø. Haven er nem at holde, og rummer plads til både spil og leg. Samtidig vender haven ud mod et grønt område.
Dertil hører også en god garage på 51 m2.
Fra adressen er der nemt til alle hverdagens fornødenheder. Her kan motorvejsnettet, indkøb, Søndermarksskolen, skønne Vorup Enge, fritidsaktiviteter og shopping i storcenteret nås på meget kort tid.
Kontakt EDC Trio på tlf. 5172 3365 for at booke en fremvisning – vi står klar med nøglen….