Beskrivelse
Super flot 3V’er i attraktiv ejerforening i Næstved
På Odensevej 121 i Næstved finder I denne flotte treværelses lejlighed, der ligger på første sal. Hjemmet er i rigtig pæn stand, så I kan flytte direkte ind. Planløsningen fordeler sig over to værelser, et badeværelse, et køkken og en stue, og hertil er der endda en dejlig altan, hvorfra I har en skøn udsigt over de grønne fællesarealer. Udefra præsenterer ejendommen sig pænt med den røde murstensfacade samt sorte og hvide detaljer, og i jeres lejlighed er der nyere vinduer. I træder indenfor via entréen, der også fungerer som en fordelingsgang mellem samtlige af boligens rum. For enden af gangen ligger det nydelige badeværelse, som er udført med lyse fliser, separat bruseafsnit og plads til vaskesøjlen. Til venstre finder I det nyere køkken med hvide, elegante fronter, hvor der er gode opbevaringsløsninger og plads til et hyggeligt spiseområde.I stuen strømmer der et fantastisk lysindfald ind gennem det store vinduesparti i endevæggen, og herfra får I adgang til den herlige altan. Hjemmet afrundes af de to indretningsvenlige værelser, hvor det største er oplagt som et soveværelse. Både fra soveværelset, stuen og altanen er der den skønneste udsigt til de grønne fællesarealer, som består af en velholdt græsplæne, flere fine buske og hyggelige bordebænkesæt. Som prikken over iet er der gode parkeringsforhold lige nedenfor ejendommen.I bliver en del af en veldrevet og populær ejerforening, og fra adressen er der ikke langt til hverdagens fornødenheder. Der er nemlig gåafstand til indkøbsmuligheder og busstoppestedet, og hvis I udvider familien, er det også nemt at bringe børnene til skole eller dagtilbud. På cirka ti minutters cykeltur kan I komme til centrum, hvor der venter jer en masse spændende muligheder og tilbud.Alt i alt en super flot lejlighed, der virkelig skal opleves….