Beskrivelse
FLOT OG VELDISPONERET VILLA, MED ROLIG BELIGGENHED OG ET SKØNT UDEOMRÅDE MED SWIMMINGPOOL
Er I på udkig efter en fantastisk villa tæt på skole og daginstitution? Og må den gerne ligge få kilometer fra kysten? Så kan denne ejendom meget vel være noget for jer. Inde får I tre gode værelser, toilet og badeværelse, samt et dejligt opholdsmiljø med stue og køkken i ét. Dertil kan I lægge en udestue og en garage, mens haven byder på en swimmingpool.Ejendommen ligger i et klassisk parcelhuskvarter med fredelige villaveje samt plæne og legeplads nær matriklen. Med bopæl i Seden er I tæt på både byliv og den skønne natur. Til Odense centrum er der et kvarters kørsel, og Seden Strand når man på en ti minutters cykeltur. Skolen ligger fem minutters gang fra huset, mens der er et par hundrede meter længere til en daginstitution. Nærmeste supermarked ligger godt 800 meter fra matriklen, og fra Bullerupvej kører flere buslinier.Den skønne villa er fra 1966 og rummer 110 veludnyttet kvadratmeter, hvoraf 8 m2 har erhvervsstatus. I alle værelser og opholdsrum ligger der massive trægulve, mens brede vinduespartier skaber et fantastisk lysindfald i hele boligen.Det store opholdsmiljø bliver let jeres naturlige samlingspunkt i hverdagen. Køkkenets lyse elementer og hvidevarer i børstet stål skaber en optimal ramme omkring madlavningen. Ved en halvvæg mod stuen kan man oplagt placere et par høje stole, og bag køkkenet ligger bryggers med vaskefaciliteter og opbevaringsplads.Stuen kan I let indrette med både et spisebord og et sofaarrangement. Samtidig åbner en glasdør mod udestuen, som I kan nyde godt af langt hen på efteråret.Badeværelset og gæstetoilettet ligger ved entréen sammen med de tre værelser. Badeværelset er indrettet med lyse materialer og har bruseniche. De tre værelser er rummelige og I får et garderobeskab på det ene.Haven har hele to store plusser at gøre godt med: Swimmingpoolen bliver helt sikkert et yndet sted for børnene om sommeren, mens husets terrasse inviterer til grill på de lune aftener.Lyder dette som boligdrømmen? Så kontakt os for en fremvisning….