Odinsvej 11, 4270 Høng

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fra teknisk skole til luksuriøst palæ på 515 etagemeter (BBR: 346 m2). I medgift fås et have-miljø ud over det sædvanlige, dobbeltgarage, opvarmet orangeri, solbeskinnet terrasseområder og et privat levested af kraftigste kaliber. Ejendommen er opført i 1930, og har i årtier dannet ramme for undervisning og mesterlæres fine håndværkslærdom, for så nyligt at blive solgt af kommunen og siden konverteret og forvandlet til en pragtvilla. De historiske rammer forpligtiger, og ejendommens dogmer om at hylde det gode håndværk og arkitektoniske traditioner, er kompromisløst ført videre. Fra mesterens eget eksempel på, hvordan en ejendom består med værdighed i sit tidstypiske formsprog – til et moderne hjem, der hylder stedets oprindelige tanker, og elegant formår at gøre dem relevante og ærbare i en moderne tids krav til boligkomfort. Det har taget syv år at restaurere ejendommen. Det har kostet millioner af kroner, og der er på intet tidspunkt fejet noget ind under tæppet, eller forsøgt overspringshandlinger fra de oprindelige drømme om, at skabe den ypperste familievilla. I sine symmetriske akser, sine højloftede og ranke rumlighed, og sin præcise markeringer mellem bygningens funktioner, giver huset os en skøn lektion i, hvorfor den klassicistiske arkitektur stadig den dag i dag, er en ufravigelig mentor i vores arkitekturforståelse – og hvorfor denne tids bygninger alle steder fortjener, at blive restaureret og bevaret for fremtidens generationer. Villaens kerne er den enorme hall med den majestætiske egetræstrappe, der fra kælder til kvist lægger sig som bygningens midterakse. Herfra er der i stueplan adgang til enormt køkkenalrum til den ene side og opholdsstue til den anden. På 1. og 2. sal er der adgang til soveværelser, walk-in, lounge og smagfuldt indrettet badeværelser. Hele underetagen er gennemgribende istandsat efter samme kvalitetsstandarder som resten af huset, og tilbyder spa-afdeling, mulighed for vinkælder, fitness-rum, stor vaskekælder og hæng-ud område, der gør etagen varm og indbydende og opholde sig i. Haven er anlagt samtidigt med, at huset er blevet renoveret, og det er lykkedes at skabe et anlæg, der hele året rundt åbner huset op og naturligt forbinder det med de omkringliggende terrasseområder, vildmarksbad og det opvarmede orangeri….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Odinsvej 11 , 4270 Høng6.500.000 kr.16.389 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.810 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 346 ㎡Grund: 1420 ㎡Antal værelser: 10Opført i: 1930