Odshøjvej 122, 8800 Viborg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Indflytningsklar rækkehus med 4 værelser

Det er sjældent at finde et rækkehus på 148 m2, med 4 værelser og to skønne store opholdsrum, beliggende i et roligt kvarter, med et friareal som nabo. Her er vi tæt på institutioner, skole, idræt og indkøb. Rækkehuset ligger i Houlkær, hvor der er stisystem til Nørresø og gode busforbindelser til Viborg centrum.Huset har to indgange, det ene via bryggerset, som er praktisk med klinker på gulv, indbygningsskabe samt plads til vaskefaciliteter. Herfra er der adgang til et dejligt køkken med elementer med lyse fyldningslåger og laminatbordplade. Køkkenet er i delvis åben forbindelse med alrummet, hvor spisebordet kan stå tæt på køkkenet, og sofahyggen foregå ugenert i den anden ende. Denne stue er endvidere tilbygget med endnu et opholdsrum med loft i kip, med flot udsyn til den lukkede have. Hele endevæggen er med vinduer til kip med masser af lysindfald. De to opholdsrum giver flere indretningsmuligheder, plads til gæster og albuerum til familien. Køkkenet har laminat gulv, stuen træparket, kipstuen har klinker på gulv og gulvvarme.Fra køkkenet er der adgang til et værelse, fra stuen adgang til et andet værelse, ligesom man fra stuen har adgang til en gang, som fordeler til endnu to værelser, gæstetoilet samt badeværelse. I denne gang er der ligeledes en yderdør, som gæsterne kan benytte. Alle værelser har praktiske laminatgulve og to værelser er med skabe. Gæstetoilet og badeværelse er moderniseret i 2006, med mørke gulvklinker, gulvvarme, skabselementer, væghængte toiletter, håndklædetørrer m.m. Hele huset har trælofter, og er i pæn stand, så du helt uden besvær kan flytte ind.Haven er nem og overkommelig med gode fliseterrasser både mod øst og sydvest. Der er høj hæk omkring hele grunden og ganske lidt græs, som skal slås. Der er tilhørende carport, redskabsskur og et isoleret udhus. Dette er et rigtig godt bud, på en optimal bolig, hvor alle parametre er opfyldt for en overskuelig hverdag, hvor familien kan trives….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Odshøjvej 122 , 8800 Viborg1.895.000 kr.12.357 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.944 kr/mdrRækkehusEnergimærke: CStørrelse: 148 ㎡Grund: 507 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1982