Odstrupvej 17, 4571 Grevinge

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Landbrugsejendom på 40 ha. i fantastiske omgivelser og med et yderst charmerende stuehus

Her kan du få fingrene i en yderst charmerende og unik landejendom med solide 40,7 hektar jord, delvist omkring ejendommen. Udover et harmonisk stuehus byder ejendommen på fantastiske udearealer med en yderst velanlagt have, indhegnet frugtlund, marker med udsigt over vandet og adgang til den nærliggende skov, hvilket bidrager til en særdeles fornuftig jagt på ejendommen.Velkommen til herligheden på Odstrupvej 17 i Grevinge.Området er kendt for sin fantastiske natur og maleriske landskab med kuperet terræn og små skovområder. Selvom ejendommen ligger privat og ugeneret, kan du på blot 5 km hoppe på toget fra Grevinge. Skal du på indkøb, kan du med bare 10 minutters kørsel være i Asnæs eller Vig og på små 20 minutter i Holbæk. Desuden har du 3 kvarter til København og kun 5 minutter til vandet i Sidinge.Du kan nemt flytte direkte ind i dette yderst velholdte stuehus opført i 1952, hvor størstedelen fremstår mere eller mindre oprindeligt, men ekstremt velholdt og plejet. Huset oser af sjæl og charme samt fine detaljer, der gør det unikt på sin helt egen måde. Boligen er fordelt på 2 plan og rummer masser af plads til den store familie med hele 5 soveværelser og et badeværelse på boligens 1. sal. I stueplan er der hele 3 rummelige stuer og et køkken, som uden den store fantasi kan konverteres til et køkken-alrum, hvis det er det, man går og drømmer om. Stuerne har en fantastisk udsigt til den utroligt charmerende have samt direkte adgang til træterrassen, hvor måltider kan nydes. Desuden er der i dag også et praktisk viktualierrum, hall, gæstetoilet og en praktisk indgang. Stuehuset gemmer også på en yderst anvendelig kælder på hele 75 kvadratmeter med en god og stabil nedgang via en solid trappe. Kælderen kan fint anvendes til diverse rum såsom bryggers, fyrrum, opbevaring mv., da den har en god højde. Boligen opvarmes i dag med oliefyr og en brændeovn, som er placeret i stue/spisestue og som også gavner køkkenet.Er du specifikt på udkig efter en ejendom med en fantastisk have og udearealer, så vil du ikke blive skuffet over Odstrupvej 17. Ejendommen oser af, at der igennem mange år er lagt mange timer og energi i at skabe den helt rigtige have for ejendommen – og det er bestemt også lykkedes. Haven huser et bredt udvalg af planter og blomster, hyggekroge, urtehave, drivhuse og ikke mindst frugttræer, som skaber en hel frugtplantage. Dele af haven er i øvrigt også indhegnet for at undgå naturlig beskæring af omegnens råvildt og kronvildt.På ejendommen er der en god balance mellem jord, stuehus og driftsbygninger. Generelt for bygningerne er, at de fremstår i en gennemgående fornuftig stand. Bygningerne består blandt andet af en anvendelig maskinhal, ældre lade og ikke mindst en større staldbygning med flotte støbte lofter, som nemt kan indrettes til andre formål. Bygningerne giver gode rammer og muligheder for fremtidig benyttelse.Jorden til ejendommen udgør i alt 40,7 hektar, hvoraf den dyrkbare jord udgør ca. 38,47 hektar og er fordelt på 4 marker tæt på hinanden med JB4 og JB6 jord. Jorden er i dag bortforpagtet og dyrkes økologisk. Jagten på ejendommen er fri til købers overtagelse.Vi glæder os meget til at vise dig denne herlige ejendom!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Odstrupvej 17 , 4571 Grevinge9.000.000 kr.29.586 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.333 kr/mdrLandejendomEnergimærke: EStørrelse: 189 ㎡Grund: 407012 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1952Sidste tilstandrapport er fra: 2024-04-28 check den her