Beskrivelse
Huset: Pragtfuldt, ualmindelig charmerende, og yderst stilfuldt, lækkert og helt igennem indbydende fritidshus, som er flot moderniseret i 2022, og hvor man straks føler sig hjemme i den totalt gennemførte “Badehotel-stil”. Et mere charmerende fritidshus end dette, skal man virkelig lede meget længe efter ! Huset er som nævnt gennemgribende moderniseret med bl.a. flot ny yderfacade i træ, delvis nye vinduer og døre, ny el, ny indvendig vægbeklædning, lækkert nyt køkken, nyt badeværelse, flotte nye malede gulve, nyt el, nye indvendige døre, 60-70 m2 stor ny øst-, syd- og vest vendt træterrasse. ny ude-bruser m.m. Huset er fornylig fotograferet til magasinet Mad & Bolig, hvor det forventes præsenteret i foråret 2023. Her er virkelig tale om et totalt indflytningsklart fritidshus, hvor du kan flytte ind fra dag 1 og nyde den fantastiske sommerhusstemning, samt roen på den mere end 5.000 kvm. store spændende naturgrund, med både græsplæne, høje træer, lækroge og kun 7-8 minutters gang til Vesterhavet. Dette hus kan simpelthen ikke beskrives fyldestgørende i ord – det skal ses og opleves !. Området:I dette skønne naturområde er der mulighed for at nyde den flotte solnedgang over Vesterhavet eller en gåtur i skovens stilhed. Et sommerhus i Vester Husby er det ideelle valg til både ferie og afslapning m.v. Området, der ligger i en meget stille og fredfyldt smuk natur er meget populært, ikke mindst på grund af de store grundstørrelser, som alle er på minimum 5000 kvm og som enten er beliggende i klitterne eller ind mod Husby Klitplantage.I området findes desuden charmerende grønt net af cykel./gangstier altid i læ for vestenvinden. Fine dagligvare indkøbsmuligheder på campingpladsen i nærheden.Indretning: Lille entre. Skønt nyt køkken fra 2022 med flotte låger i azur-blå fra Netto-line. Køkkenet er med dobbelt terrassedør til den store sydvendte terrasse og i åben forbindelse med spise- og opholdsstue med nyt flot malet massivt gulv. Lyst soveværelse med dobbeltseng og 2 skabe. Lyst værelse med 3/4-seng + skabe, samt adgang til lille køjerum/børneværelse med 2 køjer. Lækkert nyt badeværelse med italienske klinker, gulvvarme og bruseniche. Desuden godt fritliggende redskabsrum.Udlejning: Huset er p.t. ikke tilmeldt udlejning, og kan således overtages helt uden udlejningsforpligtelse. Huset har dog stort potentiale for udlejning hvis køber ønsker dette. Der foreligger udlejningsbudget for 2023 med forventet lejeindtægt på kr. 88.000 + forbrug, fra anerkendt lokalt udlejningsbureau. Forhør venligst nærmere hos Estate Vestjylland…..