Beskrivelse
Der er charme, sjæl og atmosfære til overflod i denne smukke patriciervilla, beliggende lige ved den dansk-tyske grænse i Padborg, tæt på grønne områder. Og det gælder i den grad både inde og ude!Vi starter vores rundtur indenfor, hvor I får et stueplan med entré og det ene af husets to badeværelser. Desuden et godt bryggers, mellemgang og et veldisponeret køkken med spisekammer. Endelig er her hele tre stuer, som med de flotte, afhøvlede trægulve og ikke mindst det utroligt indbydende lysindfald giver jer nogle dejlige opholdsrum til både hyggemiddage og afslapning.Førstesalen er indrettet med repos, endnu et badeværelse, et multirum/walk-in og så tre gode værelser. Endelig rummer villaen også en god kælder med masser af opbevaringsplads.Fra den ene af stuerne åbner en nyere, dobbelt terrassedør op til den skønneste ugenerede og vestvendte træterrasse, som giver jer alle muligheder for at nyde udelivet i sommerhalvåret. Den smukke have rummer desuden flere hyggekroge og her er også en græsplæne til boldspil og leg.Vi må ikke glemme drivehuset; ja, det er helt bevidst stavet forkert, for godt nok kan I da dyrke jeres egne grøntsager her, men det er mindst lige så velegnet til at drive i selv. Det tjener nemlig som en regulær vinterhave, hvor I kan forlænge udesæsonen og nyde solens lys, selv tidligt forår og sent efterår. Den skal I altså glæde jer til.Haven rummer desuden et redskabsrum samt et brændeskur, hvor træet til brændeovnen i den ene af stuerne kan opbevares tørt og godt. I øvrigt opvarmes huset af fjernvarme og der er naturligvis lagt fibernet ind.Den helt korte afstand til grænsen giver nogle fordele i hverdagen, ikke mindst i forhold til Flensborg, som nås på godt 10 minutter. Men også Aabenraa, Sønderborg og regionens andre byer er tæt på, og så er er her masser af gode bus- og togforbindelser lige ved….