Beskrivelse
Flot og velholdt sommerhus tæt på vandet
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/3 – klik på billede –
Når man nu er blevet de lykkelige indehavere af et sommerhus – og lykkelig, det må man
være her – så findes der næppe noget værre end knirkende hængsler og utætte
vinduer… Og heldigvis skal man overhovedet ikke bekymre sig om den slags, for huset
her har i 2009 gennemgået en grundig og gennemgribende renovering, hvor der er
efterisoleret, lagt nyt tag, isat nye vinduer og døre, udskiftet elinstallationer og hvidevarer
og så er både køkken og badeværelse fra samme periode – ligesom indkørsel,
varmepumpen og de store og delvist overdækkede terrasser.
Sommerhuset på 68 veludnyttede kvadratmeter fremstår derfor indbydende, lyst og
lækkert – og det er nemt at forestille sig weekender og ferier, hvor I kan nyde hinanden og
et nærområde, der byder på svømmeture i Vesterhavet, der er 350 meter herfra, middage
i Lønstrup, kultur i Hjørring og på dage, hvor I trænger til at blive forkælet – eller måske
udfordre hinanden og fysikken; wellness, sport eller vandlandsleg i det nærliggende
feriecenter Skallerup Seaside Resort.
Der er mange muligheder – også for at hygge sig i huset, hvor kvadratmeterne fordeler
sig på køkken i åben forbindelse med opholdsstue med dejlig spiseafdeling, god plads til
afslapning, brændeovn og flotte lyse trægulve, der, sammen med de hvide vægge,
klæder den naturskønne udsigt. Huset indeholder lækkert badeværelse og to dejlige
værelser samt anneks, alle rum med et skønt lysindfald og fin plads. Solrig og uforstyrret grund, for enden af den lukkede vej.
Sommerhuset er smagfuldt møbleret med nye møbler og interiør.
I 2021 blev terrassen udvidet til østsiden af huset, hvor der i samme periode blev lavet kloak separering på grunden….